23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vegeroad bitumen fra Colas reducerer CO2 i asfaltproduktionen

I juli måned fik Ndr. Strandvej i Helsingør ny asfalt. Colas udlagde sit nye produkt Vegeroad bitumen, som reducerer CO2-udledningen med 30%.

Vegeroad bitumen anvendes af Colas i flere europæiske lande
Colas testede produktet for to år siden i Morsø Kommune i Nordjylland med gode resultater, og det anvendes allerede i stor udstrækning i andre dele af Europa. Nu er Colas i Danmark klar til at sælge og udlægge asfalt med Vegeroad bitumen for danske kunder.

- Vi ser et stort potentiale for vores produkt, som taler lige ind i de klimahandleplaner og andre tiltag, som mange kommuner arbejder med, fortæller salgs- og kundechef Martin Martedal, Colas Danmark A/S.

- Produktet er ikke væsentligt dyrere end asfalt med traditionel bitumen. Derfor tror vi, at kommuner og andre vil tage godt imod det plantebaserede produkt. Vi har jo alle et ansvar for klimaudfordringen.

Dokumenteret miljøpåvirkning og holdbarhed
Colas’ CO2-reducerende Vegeroad bitumen er nøje kortlagt i forhold til drivhusgasemissioner, energiforbrug, ressourceforbrug, affaldsproduktion og luft- og vandforurening. Til kortlægningen er anvendt det franske system SEVE, som sammenligner forskellige løsningers miljøpåvirkning.

–CO2-udledningen fra den bitumen, som vi bruger i asfaltproduktionen i Danmark, kan vi reducere ved at genbruge opbrudt asfalt, som allerede indeholder bitumen. Men med Vegeroad bitumen, der er vegetabilsk baseret, kan vi nedbringe CO2-udledningen endnu mere, forklarer laboratoriechef Martin Korsgaard, Colas Danmark A/S.

Med hensyn til holdbarhed i forhold til traditionel asfalt, dokumenterer forsøgene i Morsø Kommune og de mange forsøg andre steder i Europa, at asfalt med Vegeroad bitumen har den samme kvalitet og holdbarhed som anden asfalt.

-Colas har i et årti genbrugt asfalt i produktionen. Vi har også set på biogas, og nu er vi klar til at udrulle Vegeroad bitumen i Danmark, siger Martin Martedal. Vi vil meget gerne dele vores viden om alternative løsninger til fremtidens infrastruktur og inviterer gerne kommuner, rådgivere og andre interesserede til Erfa-dage. Det er bare at tage fat i os, tilføjer Martin Martedal.

Colas Danmark A/S
Fabriksparken 40
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10246415

Kontaktperson

Lisbeth Volf
Kommunikationschef
lkv@colas.dk

Send til en kollega

0.047