23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Banebrydende mission under vandet hjælpes godt på vej med det rigtige værktøj

Hos SAGA Space Architects har man en klar mission om at revolutionere astronauttræning og klimaforskning med innovative undervandshabitater. Under byggeprocessen af undervandshabitaterne bliver de hjulpet godt på vej med værktøj fra Carl Ras, der har afgørende betydning for både sikkerheden og kvaliteten af habitatet.

SAGA Space Architects har siden 2018 specialiseret sig i at designe og bygge habitater til ekstreme miljøer på både jorden og i rummet. De ønsker at skabe innovative rum for mennesker under udfordrende forhold, der både kan bidrage til udviklingen inden for astronauttræning, klimaforskning og løsninger til miljøproblemer.

Som et led i missionen testede SAGA Space Architects deres første undervandshabitat (UHAB) på 1,5 m i 7 meters dybde i Københavns Havn i september 2023. Iværksætter, arkitekt og grundlægger af SAGA Space Architects, Sebastian Aristoteles, boede i habitatet på bunden af havet i 48 timer, imens et team – bestående af ingeniører, projektledere og redningsdykkere - live streamede ham og overvågede data fra habitatet under hele missionen.

Sebastian Aristoteles har haft en stor drøm om at revolutionere undervandsmiljøet, siden han var barn. Det er derfor med stor stolthed i stemmen, at han fortæller, at missionen for pilothabitatet lykkedes og blev succesfuldt:

"Målet var at teste systemet i vand og undersøge menneskets evne til at overleve i et ekstremt miljø. Undervandsmiljøet er det mest realistiske sted for astronauter at forberede sig på rumrejser, så det giver god mening for os at teste undervandshabitater," siger han om pilotprojektet og tilføjer: 

"Vi indsamlede værdifulde data om habitatets ydeevne og indeklima og finpudsede vores teknikker til at bygge undervandshabitater. Nu er vi i gang med at planlægge næste store undervandsprojekt."

Bredt udvalg af kvalitetsværktøj og sikkerhedsudstyr

SAGA Space Architects har gjort brug af værktøj og sikkerhedsudstyr fra Carl Ras, siden de i 2020 testede et hjemmelavet habitat (LUNARK) i tre måneder på Grønland.

Til byggeriet af SAGA Space Architects første undervandshabitat (UHAB) har Carl Ras leveret et bredt udvalg af værktøj og sikkerhedsudstyr, som har været afgørende for både konstruktionen og sikkerheden i undervandshabitatet.

”Samarbejdet med Carl Ras har været en vigtig del af SAGA Space Architects’ udvikling, da det har sikret, at vi i første omgang kunne gennemføre vores mission under vandet. Vores værksted blev fyldt op med alt, vi skulle bruge til at arbejde med rustfrit stål og brugt værktøj til at skære i metal, bore huller til bolte, rette form på stål, lime samt en stor mængde handsker og masker til beskyttelse. Alt sammen til en kvalitet, der lever op til det hårde miljø, der kan være under vandet,” siger Sebastian Aristoteles.

Sikkerhed og kvalitet i fokus

En kompressor fra Carl Ras blev brugt til at trykteste habitatet og sikre, at alle svejsninger og samlinger var tætte:

"En af vores vigtigste sikkerhedsprocedurer har været at sikre, at habitatet var godt isoleret og tryktæt, så det kunne opretholde en behagelig temperatur på 23-27 grader alene med min kropsvarme. Ved hjælp af kompressoren kunne vi udføre de nødvendige tests indvendigt. Efter mange tests kunne vi konstatere, at systemet aldrig svigtede, trods de mange og lange arbejdstimer. Det har været afgørende for både sikkerheden og kvaliteten," fortæller Sebastian Aristoteles.

To ventilationsmaskiner fra Carl Ras har ifølge Sebastian Aristoteles haft stor betydning for habitatets sikkerhed:

"De bestod af to store blæsere med 10 meter lange gule rør, der effektivt udlufter habitatet og sikrer et højt ventilationstryk."

En falsetang blev anvendt til at justere svejsninger ved ujævnheder, mens masker og mindre værktøjer blev brugt dagligt hos SAGA Space Architects til måling, markering, rensning og montering i habitatet.

”Alt udstyret har gjort det muligt for os at bygge habitatet i høj kvalitet, så det kunne modstå alle de udfordringer, som undervandsmiljøet stiller. Vi er overbeviste om, at udstyret fra Carl Ras har haft en altafgørende betydning for det færdige resultat af undervandshabitatet. Vi kunne ikke være kommet i mål uden deres ekspertise og kvaliteten af produkterne,” lyder det videre fra Sebastian Aristoteles, der jævnligt besøger Carl Ras’ engroscenter i Sydhavnen, blot 200 m beliggende fra SAGA Space Architects på bådhavnsgade:

"Kvaliteten på alt deres værktøj er høj – det gælder også deres eget brand STROXX, der ellers er i den billigere ende. Og så har Carl Ras veluddannet personale, som altid er søde, imødekommende og servicemindede.”

En lys fremtid for innovation af større undervandshabitater

Med erfaringerne fra det første pilothabitat arbejder SAGA Space Architects frem mod 2026 på at bygge et større undervandshabitat i fuldskala, der skal bruges til både astronauttræning, klima- og havforskning. 

Og ambitionerne er ifølge Sebastian Aristoteles fortsat store, når barndomsdrømmen skal realiseres. Denne gang skal det nemlig bygges fra bunden af som et 28 kvadratmeter stort habitat, der kan rumme fire astronauter i fire måneder på 30 meters dybde:

"Astronauter har trænet under vandet i cirka 60 år, men der har ikke været nogen væsentlig innovation i undervandshabitater de seneste 30-40 år. Det tidligere anvendte habitat blev pensioneret for omkring fem år siden. Derfor ønsker vi at skabe en efterfølger, der giver astronauterne bedre forudsætninger for et effektivt træningsmiljø," siger han og tilføjer:

"Størstedelen af den luft, vi indånder, produceres af mikroskopiske planter på havbunden, som er påvirket af klimaforandringer. Med undervandshabitatet håber vi derfor på at give forskere mulighed for at undersøge, hvordan disse ændringer påvirker både havets planter og dyreliv."

Carl Ras A/S
Mileparken 31
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70587114

Kontaktperson

Send til en kollega

0.064