23948sdkhjf

Schücos nye hovedbygning er tegnet af danske 3XN

| Medlemsnyhed | Indrykket af Schüco Denmark ApS

Schüco udvider sit hovedkontor i Bielefeld. Den nye bygning, som er designet af 3XN, har et stort og åbent rumkoncept. Sammen med systemløsninger fra Schüco er det en kombination af dansk arkitektur, innovation, topkvalitet, partnerskab og ansvar.

I mere end 60 år har Schücos hovedkontor på Karolinenstraße defineret bybilledet i Bielefeld. Igennem årtierne har man udvidet hovedsædet med bygninger fra forskellige tidsperioder. Nu er det den nordveste del, der står for tur, da den vil blive udbygget med det nye projekt, der er designet af 3XN. Med syv etager og gulvareal på 7200 m², bliver det en moderne kontorbygning for de ansatte. Byggestart er planlagt til det første kvartal af 2018. Andreas Engelhardt, CEO, er meget tilfreds: “Med den nye bygning, kan vi skabe et moderne arbejdsmiljø, som opfordrer til dialog, samarbejde og vidensudveksling. Vi har dermed lagt et godt fundament for yderligere vækst og en succesfuld fremtid”.

Dynamiske facader

Efterfulgt af en international konkurrence i overensstemmelse med de gældende transparente regulativer for Nordrhein-Westfalen, indgik Schüco et samarbejde med arkitektfirmaet 3XN, som har stået for designet og implementeringen af projektet. Designerne har planlagt en bygningsstruktur med en elegant facade, hvis udformning integrerer sig perfekt med højden og linjerne for de eksisterende bygninger. Bygningen kommer dermed til at sætte et arkitektonisk præg på den travle Herforder Straße.

Med et forbindelsesled til den eksisterende hovedbygning, bygges samtidig en glasbro over Schücostraße, som således forlænges i forbindelse med nybyggeriet. ”I samspillet mellem de to bygninger, skaber vi en indbydende passage til Schüco Campus”, forklarer partner i 3XN arkitekt Jan Ammundsen.

Åbent atrium som centralt punkt

3XN’s design kombinerer den skandinaviske klarhed og funktionalitet med ekspressive former og præcise detaljer. Interiørdesignet følger også samme tendenser. Med dets dynamiske etager, som flyder let ud over hinanden, fungerer atriet som den centrale rygrad og bygningens hjerte, som går fra gulv til loft og ender i en glaskuppel. Samspillet mellem de forskellige elementer kreerer et kontinuerligt rum, som flyder organisk med overraskende synslinjer igennem bygningen.

I stueetagen, som er frit tilgængeligt, skal der være en åben reception og mange fleksible mødelokaler til seminarer og møder. Et andet vigtigt element er den brede trappe til første etage, som er designet til at agere mødested og kan anvendes som en tribune til festlige anledninger og udstillinger. Her er tankegangen bag, som ved alle andre områder af bygningen, at bygningen skal være et moderne kontor, som lægger op til åben kommunikation, tilbyder alternative arbejdsmåder og spontane møder.

 “Vi mener, at arkitekturen har en stor indflydelse på vores væremåde”, formulerer Jan Ammundsen det, når han skal forklare, hvordan hans tegnestue arbejder. “Derfor lægger vi generelt stor vægt på holistisk tegnede rum og et behageligt miljø, hvor mennesker føler sig som en del af noget større.” Den nye bygning har derfor bogstaveligt talt ingen gange og er udtænkt som et åbent arbejdsmiljø. De ansatte bevæger sig rundt om det centrale atrium uden blindgyder. Hensigten med det tætte led mellem de forskellige afdelinger er mere vidensudveksling, som på den måde beriger arbejdsdagen for alle ansatte i Schüco.  Muligheden for at trække sig tilbage til opgaver, der kræver dyb koncentration, bliver skabt langs den ydre facade.

Bæredygtighed med stort B

For en bæredygtig og energibesparende drift er den nye bygning planlagt med moderne og vedligeholdelsesvenlig bygningsteknik. Den centrale varmekilde vil være fjernvarme. Som supplement vil en geotermisk varmepumpe være tilgængelig som hovedkilden til koldt vand og som backup for varmt vand. Bygningen bliver ventileret af et forskudt ventilationssystem med effektivt integreret varmegenvinding. Der vil også være naturlig ventilation med vinduer, der kan åbnes. Et andet nøgleelement til at holde på varmen er den passive/aktive nattekøling. Som et resultat af det effektive samspil mellem de forskellige tiltag og Schücos systemteknologi, tildeles den nye bygning de tre certificeringer LEED, BREEAM og DGNB som bevis på en langsigtet planlægning, æstetik af høj kvalitet, energibesparende aktiviteter og et holistisk, moderne arbejdsmiljø.

 Alle visualiseringer: 3XN


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Schüco Denmark ApS

Stamholmen 157,3
2650 Hvidovre
Danmark
Schüco Denmark ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078