23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Øget efterspørgsel på integrerede stilladssystemer

Det er gået stærkt siden Layher ApS i marts måned bød kunder og forretningsforbindelser velkommen i de nye administrations- og lagerfaciliteter i Albertslund.

Den administrerende direktør, Jesper T. Nyborg, er meget tilfreds med udviklingen i løbet af det seneste halve år og ser positivt på fremtiden:

”Vi er blevet godt modtaget af vores kunder. De har set fordelene ved vores dag til dag leveringer, og muligheden for afhentning af varer med en times varsel er en service især de københavnske stilladsfirmaer benytter sig af. Vi lægger stor vægt på at opbygge nære relationer til vores kunder, og det sker kun ved at være fysisk tæt på med lager og showroom, personlig service og rådgivning. De nære kunderelationer giver os også den fordel, at vi kan følge med i stilladsbranchens daglige udfordringer og dermed tilpasse vores rådgivning og målrette vores produktseminarer, så det hele giver mening og værdi for alle parter.”

Store byggeprojekter med fokus på effektivitet

Aktiviteten i byggebranchen har været støt stigende de sidste par år og prognoserne for de kommende års aktivitet er positive. Der er mange store byggeprojekter i gang - både nybyggeri og renoveringer - og det er noget Layher ApS mærker til:

”De store byggeprojekter giver øget fokus på effektivitet og stiller større krav til os som producent. Stilladsdelene skal være enkle og lette at håndtere, kunne klare store belastninger og være udformet på en måde, så de samme dele kan anvendes i vidt forskellige stilladskonstruktioner. Både i de enkle og mere komplekse konstruktioner, hvor der i mange tilfælde også stilles krav til mobile enheder i svært tilgængelige områder”, siger Jesper T. Nyborg, og fortsætter

”Vores fokus ligger derfor på integrerede systemløsninger, hvor de enkelte dele kan genanvendes – også i fremtidens stilladssystemer. Vi mærker især interessen for vores solide overdækninger, som med et uovertruffen fleksibelt og fremsynet design netop er et eksempel på, hvordan Layhers produktløsninger kan imødekomme stilladsbranchens krav til effektive og fremtidssikre stilladsløsninger.”

Der er tillid til os og vi kan løfte opgaven

At Layher leverer effektive og fremtidssikre stilladsløsninger med høj tilpasningsevne og genanvendelighed, er noget stilladsbranchen er begyndt at få øjnene op for. Den øgede efterspørgsel kan aflæses direkte på bundlinjen med en omsætning på 20-25% højere end forventet alene i 2017. Det er derfor ikke uden grund, at Jesper T. Nyborg afslutningsvist kan konstatere: ”Der er tillid til os og vi kan løfte opgaven.”

For yderligere informationer, kontakt venligst:

Administrerende direktør Jesper T. Nyborg
direkte tlf.: 2618 4554
kontor: 6915 7400
e-mail: jesper.nyborg@layher.com

Besøg også vores hjemmeside på www.layher.dk

*******************************

Om Layher:

Layher GmbH, verdens største stilladsproducent med hovedkontor og produktion i Tyskland, har 40 datterselskaber og er repræsenteret i 60 lande. Virksomheden, der producerer modulopbyggede stilladsløsninger til byggeri, industri og event, har Europas største galvaniseringskapacitet. Layher-stilladserne er anerkendt for deres høje kvalitet og styrke. De er hurtige at sætte op, økonomiske i brug, ergonomisk gennemtænkte, sikre og fleksible. Layhers slogan ”Flere muligheder” henviser netop til fleksibiliteten: alle delene er fuldt kompatible med hinanden og der kan – med det samme materiel - findes løsninger til enhver opgave. Uanset om det drejer sig om hængende stilladser på boreplatforme eller facade- og murerstilladser, støttestilladser, trappetårne eller scener. Eller noget helt andet.

Det danske datterselskab, Layher ApS, er stiftet i 2015 – indtil da, er stilladserne i over 25 år blevet solgt på det danske marked via en forhandler. Layher ApS arbejder ud fra den overordnede strategi om at være de danske kunders kompetente lokale Layher-partner, der med innovative, sikre og stærke stilladsløsninger bidrager til kundernes succes. De danske kunder omfatter blandt andet entreprenørvirksomheder, stilladsfirmaer, events og erhvervsskoler. Layher ApS er beliggende i Albertslund med eget kontor, lager og showroom.

Layher Stillads ApS
Vejleåvej 50
2635 Ishøj
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37329746
P nummer: 1021011920

Send til en kollega

0.051