Den digitale byggeplads er lettere at kontrollere

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Ajos har indført den digitale byggeplads, så alle afvigelser går direkte fra kvalitetskontrollørens iPad til byggeledelsen og bygherren.

Virtuel Design & Construction er en selvfølge på større byggerier, og nu følger Ajos efter med at afprøve systemet til kvalitetskontrol af byggepladsen på byggeriet af Nyt Hvidovre Hospital.

Enkelt forklaret betyder det, at en medarbejder på byggepladsen registrerer på i iPad, hvad Ajos har opstillet – eksempelvis en el-tavle med angivelse af, hvor den er tilsluttet. Hvis der er afvigelse på el-tavlen, kan han tage et foto og lægge ved rapporten med angivelse af, hvornår eventuelle fejl bliver udbedret. Når den udbedres, lægges en rapport ind med angivelse af data om udbedringen.

Kvalitetsrapporten uploades, og Ajos’ byggepladsleder kan trække rapporten og sende den videre til byggeledelsen og bygherren.

Kvalitetsrapporten kan til enhver tid gendannes, og der kan hentes tidligere versioner af kvalitetsrapporten, så man kan gå tilbage og tjekke status på et hvilket som helst tidspunkt i byggeforløbet.

- Det giver først og fremmest tidsbesparelser på byggepladsen, men det giver også en langt stærkere dokumentation. Det hænger rigtigt godt sammen med SmartDay, som vi i forvejen anvender til at registrere arbejdstid og materialeforbrug. Når vi sætter eksempelvis en el-tavle op, går vi med det samme ind og placerer den på den digitale 3D-tegning, som anvendes på alle større byggerier. Vi kan give den en nøjagtige placering og markere, hvor den er tilsluttet, fortæller afdelingschef for entrepriseafdelingen Lars Muldbak.

Byggepladsleder på Nyt Hvidovre Hospital Sune Waage Hansen er den første, der prøver systemet af til byggepladsledelse.

- Vi sparer meget tid. Tidligere blev der udfyldt sedler og skemaer, som blev scannet ind, før vi kunne sende dem videre. Nu er det bare at godkende og sende de indtastninger videre, der foretages ude på byggepladsen, fortæller Sune Waage Hansen.

Tilbudsberegner Rasmus Chaaban, der har implementeret systemet i Ajos, lægger vægt på, at alle data lagres.

- Vi har et stort overblik i forhold til tidligere. Vi har byggepladsplaner lagt ind, så vi kan se, hvordan byggerier udvikler sig i fremtiden. Eksempelvis er det også lettere, hvis man skal grave på pladsen i løbet at byggeprocessen. Så har vi digitalt styr på, hvor alle ledninger og kabler er gravet ned. På pladsen arbejder de med mobile enheder som eksempelvis en iPad, mens vi lagrer alt materialet på en computer og dermed har det store overblik.

Lars Muldbak ser store perspektiver i VDC, hvor systemet ligesom ved byggerier også i fremtiden kan anvendes ved planlægning af byggepladser.

- Det ligger fint i forlængelse af vores generelle digitalisering i Ajos. Man kan forestille sig, at vi 3D-tegner hele byggepladsen og dermed fra begyndelsen får et mere præcist overblik over, hvor eksempelvis kraner og skurfaciliteter kan opbygges mest hensigtsmæssigt i forhold til den senere byggeproces, fortæller Lars Muldbak.

Byggeriet på Nyt Hvidovre Hospital er foreløbig en slags test af VDC i forhold til byggepladsdrift, og indtil videre er testen faldet så godt ud, at det ser ud til at blive indført som kvalitetskontrol på andre byggepladser, hvor byggeret er tegnet digitalt.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, moduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Ajos-afprover-den-digitale-byggeplads-2-900x600

Send til en kollega

0.123