Nyt opslagsværk for tagpap
Ny taghåndbog giver tagdækkermester Jan Simson fra Dansk Tagdækning Aps adgang til de informationer han har behov for i forbindelse med et projekt.
Phønix Tag Materialer lancerer et nyt elektronisk opslagsværk, der fortæller, hvordan virksomhedens tagpap anvendes korrekt, siger salgs- og marketingdirektør Kenneth Vraa.
- Den nye taghåndbog skal gøre det nemt for tagdækker, rådgiver og bygherre at finde de rigtige tekniske informationer, der giver et sikkert og tæt tag, som de har glæde af i årtier, siger Kenneth Vraa.
Med den nye Taghåndbog kan man søge frit i virksomhedens PTM-anvisninger, og dermed hurtigt få viden om for eksempel korrekt ventilation af tagkonstruktioner eller korrekt opbygning af tagterrasser.
- Man kan danne sin egen PDF med udvalgte informationer til et projekt, eller brugeren kan bestille en trykt udgave af PDF’en hos os, siger Kenneth Vraa.