Vandtjek på gymnasium betød en mere energieffektiv institution

| Medlemsnyhed | Indrykket af Grohe A/S

Tørring Gymnasium tænker bæredygtighed og fremtidssikring ind i renoveringen af egne faciliteter.

Med støtte fra Hedensted Kommune har gymnasiets egen varmemester, Erik Keller, taget dialogen op med Alke Kjøngerskov VVS og Grohe i forhold til renovation af toilet- og badfaciliteter. Som led i den løbende renovering af Tørring Gymnasiums faciliteter, heriblandt varme og ventilationssystemer, udviste man interesse for Grohes vand- og energirapport. Formålet var at undersøge, hvor stor en besparelse gymnasiet kan opnå ved at udskifte de gamle installationer til nyere og mere effektive løsninger.

  • Udskiftning af 48 håndvaskarmaturer til Grohe Eurosmart Cosmopolitan armatur med en gennemstrømning på 5,7 l/min.
  • Udskiftning af et køkkenarmatur til Eurosmart med en gennemstrømning på 5,7 l/min.
  • Udskiftning af brusearmaturer i omklædnings- og fitnessarealer til hhv. 17 styk Euphoria 110 hovedbrusere og to Tempesta 100 brusestangsæt

For gymnasiet giver udskiftningen en forventet samlet årlig besparelse på 556.425 liter vand og 9.837 kWh svarende til en besparelse på vand- og el-regningen på 60.023 kr. årligt. En klækkelig sum.

Til håndvaskene, den største post, endte valget i sidste ende på Grohes berøringsfrie armatur Eurosmart CE, hvor man sparer op til 50 procent yderligere i forhold til almindelige et-grebsarmaturer. Et vigtigt aspekt i valget af netop Eurosmart CE skyldes især de hygiejniske fordele ved brugen af berøringsfrie armaturer. Ifølge varmemesteren selv skal overskuddet fra besparelserne gå til yderligere forbedringer og energirenoveringer fremadrettet.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Grohe A/S

Sluseholmen 8C, 2.th.
2450 København SV
Danmark
Grohe A/S

Send til en kollega

0.131