23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Løwener søger erfaren reservedelschef med branchekendskab

Til varetagelse af ansvaret for vores professionelle reservedelsafdeling, som spiller en markant rolle i vores samlede servicekoncept, har vi brug for en erfaren leder med et stort og køligt overblik.

V. Løwener A/S råder over et af markedets bredeste og kvalitetsmæssigt førende programmer af entreprenørmateriel, bl.a. KUBOTA minigravere, BOMAG komprimerings- og asfaltmateriel og RAVO fejemaskiner, en professionel salgsorganisation samt to moderne værksteder i Glostrup og Stilling v/Skanderborg, hvor vi udfører klargøring, reparation og vedligeholdelse. Til varetagelse af ansvaret for vores professionelle reservedelsafdeling, som spiller en markant rolle i vores samlede servicekoncept, har vi brug for en erfaren leder med et stort og køligt overblik.

Opgaverne og omgivelserne
Som reservedelschef i vores salgsdivision for entreprenørmateriel (EM) får du placering på Løweners hovedkontor i Glostrup, hvor du med reference til EM divisionsdirektøren får ansvaret for reservedelsafdelingen med i alt 3 ansatte og alle administrative aktiviteter i relation til reservedelshåndtering – primært indkøb, hjemskaffelse, lagerdisponering og kundeekspedition. EM salgsdivisionen har 6 kørende sælgere, en salgsadministration med 3 ansatte og en serviceorganisation med i alt 12 serviceteknikere fordelt på servicecentrene i Glostrup og Stilling. EM omsætter for godt 150 mio.DKK om året. Vores producenter befinder sig i Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien og Japan.

Personen vi har brug for
Du har nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling i samme branche, hvor du har arbejdet med reservedelsdisponering og salg til kunder på det professionelle marked. Du er serviceminded, har en praktisk tilgang til tingene, disciplin og selvmotivation til at løse opgaverne på egen hånd. Du har overblik og kan levere høj kvalitet i en travl hverdag. Du taler og skriver dansk og engelsk. Du er fortrolig med brugen af MS Office pakken, og det er en stor fordel, hvis du har kendskab til NAV.

Løwener som arbejdsplads
Du får et indholdsrigt og selvstændigt job i en mellemstor, velkonsolideret og velrenommeret dansk virksomhed med korte beslutningsveje og stor indflydelse på din arbejdsdag. Du kommer til at arbejde i et uformelt miljø med vægt på kollegial hjælpsomhed, humor og vidensdeling.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør Flemming Mørk på mobil nr. 4064 3045. Skriftlig ansøgning bedes sendt til specialkonsulent Gurli Andersen på e-mail ga@loewener.dk snarest muligt og senest 30.4.2018. Skriv venligst ”reservedelschef” i emnefeltet.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter selvfølgelig på den, vi mener er den rigtige!

Du kan se mere om os på www.loewener.dk

V. Løwener A/S er en handels- og ingeniørvirksomhed grundlagt i 1889. Firmaet forhandler og servicerer tekniske produkter og løsninger til industrien, entreprenørbranchen, transportbranchen og den offentlige sektor i Danmark.
Løwener er bl.a. forhandler af Kubota minigravemaskiner og minilæssere, Bomag tromletræk, tandemtromler, vibrationsplader, stampere, asfaltudlæggere og asfaltfræsere, Ravo og Mathieu kompaktfejemaskiner og meget mere.
Løwener har i alt ca. 65 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og servicecentrene i Danmark.

Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387
P nummer: 1003120068

Send til en kollega

0.062