Dansk Boligbyg a/s flytter fra Hobro til Aalborg

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Boligbyg A/S

Entreprenør-virksomheden Dansk Boligbyg a/s med hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Roskilde og Odense, rykker medio juni til nye og større lokaler i Aalborg efter 15 år i Hobro.

Baggrunden er dels, at hovedparten af byggeopgaverne ligger i Aalborg-området, men også, at hovedparten af medarbejderne bor i Aalborg-området. Og ikke mindst mangler Dansk Boligbyg a/s plads i Hobro-afdelingen efter flere års konstant vækst og løbende udvidelse af medarbejderstaben.

Aktuelt arbejder Dansk Boligbyg a/s i Aalborg-området med opførelse og renovering af 700 boliger, et butikscenter og et Lidl-supermarked. Blandt de aktuelle projekter er Danmarks første demens-landsby, ”Tornhøjhaven” i Aalborg Ø, der afleveres til Aalborg Kommune den 30. juni – næsten samtidig med flytningen af Dansk Boligbyg a/s fra Hobro til Aalborg. Hertil kommer totalrenovering af det hæderkronede ”Hotel Kongens Ege” i Randers med 50 ejerlejligheder samt hotel med 40 værelser og restaurant.

Dansk Boligbyg a/s fejrede tidligere i år 20 års jubilæum som entreprenørvirksomhed. I 2003 – altså for 15 år siden – blev afdelingen i Hobro etableret med bygningsingeniør Gert Gregersen som afdelingsleder, og i starten i øvrigt som eneste medarbejder på et lejet kontor på 40 m2 på Majsmarken 1 i Hobro. Syv år senere, i 2010, flyttede afdelingen til Sdr. Kajgade 16 i Hobro, som altså nu afløses af nyt og større domicil på Karlskogavej 10, 9200 Aalborg SV.

I løbet af de 15 år med konstant vækst i Hobro-afdelingen, er kontoret  vokset til i dag at have 15 medarbejdere.  

Blandt de projekter, der er gennemført med udgangspunkt i Hobro siden afdelingens etablering i 2003, kan nævnes ejerboliger i Lemvig, Gug, Fredericia og Viby J., om- og tilbygning af plejecenter i Randers, opførelse af boliger i Onsild for personer med autisme, om- og tilbygning af Psykiatrisk Hospital i Risskov, opførelse af almene boliger på Thors Bakke i Randers, andelsboliger i Grenå og ungdomsboliger i Nørresundby samt ”Fremtidens Plejehjem” i Nørresundby.

 Se mere om Dansk Boligbyg a/s her: https://danskboligbyg.dk/ 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Boligbyg A/S

Erhvervsbyvej 11, 2.
8700 Horsens
Danmark
Dansk Boligbyg A/S

Send til en kollega

0.14