Rent grundvand — også til kommende generationer

| Medlemsnyhed | Indrykket af FACTOR X ADMAN A/S

Dansand har længe været kendt for at indvinde og forædle dansk kvartssand til gør-det-selv-folket og til industrien. Derudover har Dansand også et miljøben, hvor de udvikler og sælger sandbaserede produkter, der filtrerer og renser overfladevandet.

Selv om man kan have glemt det denne sommer, så regner det i Danmark. Det er ikke ualmindeligt med regnvejrsdage, ligesom klimamodeller fremskriver, at vi i fremtiden kan forvente endnu mere regn. Samtidig bygger og anlægger vi veje, og når vi konstant udvider infrastrukturen, kan der opstå problemer med overfladevandet. Det skal tilbage i kredsløbet og føres til åer, søer eller ned i grundvandet. Problemet er, at overfladevandet tit er forurenet med tungmetaller og fosfor fra trafik, industri og landbrug. Disse uønskede stoffer skal holdes ude af fremtidige generationers grundvand. Det kræver, at vandet bliver renset. Hvordan gør man så det?  

Fjerner op til 99 % af alle tungmetaller fra vandet
Det har Dansand udviklet en løsning for. DANSAND® Blueguard er et granulat, der kan lægges ud i filtre og i nedsivningsbassiner. Produktet er baseret på mineralet olivin, som har den enestående egenskab, at det permanent binder tungmetal-ioner og fosfat-ioner til sig.

Forsøg i både Danmark og Norge har påvist, at Blueguard kan fjerne helt op til 99 % af alle tungmetal-ioner og fosfat-ioner fra overfladevandet. Ikke nok med det: Ionerne bliver bundet til olivinen ved en meget stærk kemisk binding - så der er ingen risiko for, at stofferne bliver skyllet ud senere.

Blueguard er med andre ord en oplagt løsning på et presserende miljøproblem. Det kræver bare, at kommuner, entreprenører og producenter af filteranlæg til spildevand kender til løsningen.

LÆS OGSÅ: WUPPI: Nyt fokus på profilering af medlemmerne 

Kommunikation til de rigtige beslutningstagere
Dansand bad Factor X Adman om at analysere markedet og udvikle en kommunikationsplan, der skal skabe interesse og udbrede kendskabet til Blueguard. FXA har udviklet en kommunikationsplan for Dansand Miljø, der skal åbne kommunernes, entreprenørernes og rådgivernes øjne for disse enkle og effektive løsninger på problemerne med forurening af grundvandet.

LÆS OGSÅ: Epiito: Prototyping the future 

Indledningsvis analyserede FXA de vigtigste influenter, kortlagde beslutningsvejene i det kommunale system og analyserede det spændende samspil mellem offentlige aktører og private virksomheder. Hvilke argumenter tæller? Hvad skal der til for at overbevise kommunerne om at give Blueguard en chance?, er blot eksempler på spørgsmål, FXA anvendte som en del af det indledende analysearbejde. Derefter udviklede FXA et operationelt marketingmix, der bl.a. omfatter tekniske rapporter, nyt webcontent, seminarer og en inbound-baseret metodik, der skal ramme de rette mennesker på det rigtige tidspunkt: Når de er i færd med at søge efter løsninger.

Rent vand til de kommende generationer
Sammen med Dansands nye marketingchef er FXA nu i gang med at realisere planen. Hermed yder FXA deres beskedne bidrag til at sikre Danmarks grundvand – også for de kommende generationer.

Læs mere om Dansand på www.dansand.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
FACTOR X ADMAN A/S

12a Kattesundet
1458 København K
Danmark
FACTOR X ADMAN A/S

Send til en kollega

0.154