Tal med dit ovenlysvindue og få et sundere indeklima

| Medlemsnyhed | Indrykket af VELUX Danmark A/S

VELUX ACTIVE, den nye intelligente styring af ovenlysvinduer, registrerer, hvornår luften er for tung eller varm, og åbner vinduerne, så frisk luft kan komme ind og skabe et sundere indeklima.

For første gang nogensinde vil man også kunne tale til ovenlysvinduet og få det til at åbne eller lukke, fordi det er forbundet med Apples stemmestyring Siri og kan styres fra app’en Hjem.
 
“Vi er meget spændte på at se, hvordan forbrugerne vil reagere på vores innovative smart home-løsning, der gør det nemmere at bevare et sundt og komfortabelt hjem," siger Kent Holm, SVP, Global product management i VELUX Gruppen.
 
Undersøgelser viser, at vi bruger 90 procent af vores tid indendørs og ofte glemmer at lufte ud. Det er denne problematik, som VELUX Active imødekommer ved konstant at måle temperatur, luftfugtighed og CO2-koncentration og handle derefter. Et godt indeklima fremmer vores sundhed, evne til at lære i skolen og effektivitet på arbejde.

“Få er klar over, hvilken indflydelse indeluft kan have på sundhed og trivsel, men luften, som vi indånder, er lige så vigtig som den mad, vi spiser, og det vand, som vi drikker. I gennemsnit indånder en person 15.000 liter luft hver eneste dag og bruger op til 90 procent af sin tid indendørs. Et sundt indeklima handler om meget mere end simpel bekvemmelighed," siger Kent Holm.
 
Sensorbaseret, automatisk betjening

Den højteknologiske løsning har fået navnet VELUX ACTIVE og er udviklet i parløb med den franske smart home-udbyder Netatmo. Sammen med VELUX ingeniører og indeklimaeksperter har Netatmos tech-eksperter udviklet en komplet løsning, der er baseret på den nyeste sensorteknologi og algoritmer, som styrer, hvornår vinduerne skal åbne, hvor længe og hvor meget.

“Dette er resultatet af to imponerende teknologier og ekspertiseområder. Vi har automatiseret styringen af vinduet og solafskærmningen ved hjælp af avanceret sensorteknologi og algoritmer, som ikke alene er nem at bruge, men øger både komforten og sundheden i din bolig," siger Fred Potter, CEO i Netatmo.
 
Systemet er også i stand til at hente vejrdata udefra og beregne, om markiser eller gardiner skal rulles ned for at undgå overophedning. Hvis vejrudsigten varsler høj sol og varme i løbet af dagen, vil systemet sørge for at rulle markiser og gardiner ned i tide.

VELUX Active er det første intelligente styringssystem af vinduer, som er styret af indeklimasensorer og algoritmer, der hele tiden beregner, om det vil forbedre dit indeklima at justere vinduet, rulleskodder, markiser og gardiner. Pakken består af en kontrolapp, som fungerer til både iOS- og Android-enheder, en indeklimasensor, en gateway og en udgangskontakt, så du kan låse dine vinduer, når du forlader hjemmet.

VELUX Active er forbundet med Apples HomeKit

Apple har også fulgt VELUX Gruppens arbejde med at udvikle sine produkter, så de passer til fremtidens bolig. Derfor er VELUX ovenlysvinduer de første vinduer, man kan styre via Apples smart home-system HomeKit, som virker på tværs af alle deres enheder såsom iPhone, iPad, Apple watch, Apple TV og Apple HomePod. Uanset hvor du er – ude eller hjemme - vil du nu med enkelte berøringer på eksempelvis iPhonen kunne indstille dine ovenlysvinduer, markiser og gardiner og skabe behageligere og sundere omgivelser inden døre.

VELUX Gruppen træder dermed ind i det avancerede univers af Internet of Things, hvor flere og flere enheder i hjemmet bliver forbundet digitalt og kan styres fra én og samme platform – og sikrer sig en plads i fremtidens smarte hjem.

Pris og produkt

VELUX ACTIVE er i handlen fra 3. juli 2018 og består af en indeklimasensor, en udgangskontakt og en internet gateway. Prisen er 1.950 kr. inklusiv moms. 

Smart home-systemet kan kobles på både eksisterende* og nye VELUX INTEGRA®  ovenlysvinduer, men også manuelt betjente ovenlysvinduer, såfremt de bliver opgraderet med motor.

*VELUX INTEGRA® ovenlysvinduer fra 2006 og frem.

Læs mere på velux.dk/active.
VELUX Active kan købes hos VELUX Danmarks forhandlere og på veluxshop.dk.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
VELUX Danmark A/S

Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Danmark
VELUX Danmark A/S

Send til en kollega

0.173