23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Er du Løweners nye handelselev?

Løwener søger handelselev med sans for administration og præcision

V. Løwener A/S er kendt for sit brede program af kvalitetsudstyr til alle grene af industrien, autobranchen og den offentlige sektor i Danmark. Løwener befinder sig i centrum af et omfattende netværk bestående af en stor kundekreds i Danmark og en imponerende portefølje af udenlandske producenter. Til vores hovedkontor i Glostrup søger vi nu en motiveret handelselev (specialet handelsassistent, salg), som vi tilbyder grundig oplæring og udfordringer i et dynamisk salgsmiljø.

Vores planer med dig
Du får flere forskellige pinde at sidde på under dit 2-årige elevforløb, som vi tilrettelægger meget nøje, så både du og Løwener får det udbytte, vi forventer. Du skal en tur rundt i hele salgsdivisionen for proces-, værksteds- og industriteknik, hvor du skal prøve kræfter med alle opgaver, der er typiske for en salgsadministration, bl.a. kundebetjening pr. telefon, tilbudsgivning, ordrebehandling og fakturering. Marketing er en naturlig salgsledsager, og du vil derfor også komme til at beskæftige dig med opgaver i relation til Løweners hjemmeside, direct mails og tilrettelæggelse af kundeseminarer og udstillinger.

Vores forventninger
Du har gennemført din uddannelse HG2, HGS, EUS, EUD, EUX eller HHX – sidstnævnte plus 5 ugers brancherettet forløb. Du kommunikerer korrekt på dansk og engelsk, og du har let ved at lære rutiner omkring IT-systemer. Du er selvstændigt tænkende, initiativrig og serviceminded. Det er også vigtigt, at du har situationsfornemmelse og er vant til at omgås mange forskellige mennesker. Du har sikkert erfaring fra fritidsjob, frivilligt hjælpearbejde, udlandsophold eller lign. Med andre ord, så har du også prøvet andet end at ”gå i skole”.

Vores arbejdsplads
Løwener tilbyder en arbejdsplads i en velkonsolideret og velrenommeret dansk virksomhed i vækst. Vi følger princippet ”frihed under ansvar”. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og sætte dit personlige fingeraftryk på tingene. Du får også mulighed for at deltage i sociale arrangementer, sports- og kunstforening m.v.

Ansøgning og kontaktinformationer
Hvis du har spørgsmål, inden du søger, er du velkommen til at ringe til administrationsleder Helle Berthelsen på tlf.nr. 4320 0375. Din skriftlige og motiverede ansøgning med CV bedes sendt til specialkonsulent Gurli Andersen på e-mail ga@loewener.dk hurtigst muligt og senest 26.10.2018. Husk at skrive ”ansøgning handelselev” i emnefeltet. Starttidspunktet vil være 1.1.2019 eller efter nærmere aftale.

Læs mere om Løwener HER

Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387
P nummer: 1003120068

Send til en kollega

0.047