23948sdkhjf

Viden om det miljøfarlige stof PCB er vigtig

| Medlemsnyhed | Indrykket af Learnmark Horsens

Selvom det er mere end 40 år siden, brugen af PCB blev forbudt i Danmark, er der stadig meget af dette giftige stof tilbage i danske bygninger og byggematerialer – og mange håndværkere mangler viden om det farlige stof.

Ældre lysarmaturer i vores huse og bygninger kan indeholde store mængder PCB, et stof som hører til blandt de 12 farligste stoffer i verden. PCB har siden 1977 været forbudt i åbne konstruktioner som fx fuger og maling, og siden 1986 har det været forbudt i lukkede konstruktioner som fx kondensatorer og elektronik. Først med belysning produceret efter 2004 er vi sikre på, at kondensatorer ikke indeholder PCB over grænseværdien for farligt affald (50 ppm). 

Ifølge Erik Urup Hansen, underviser på nedriveruddannelsen på Learnmark Horsens, mangler der især fokus på PCB i gamle belysningsarmaturer. Her er der typisk PCB i de kondensatorer, der er anvendt til fasekompensering. 

”Vi har belysninger siddende mange steder i vores bygninger, der udgør en væsentlig risiko for vores sundhed. Det gælder både, når vi opholder os i bygningerne, men især når der skal udskiftes belysning eller bygningen skal rives ned,” fortæller Erik Urup Hansen. 

Man kan ofte se på kondensatoren, hvornår den er produceret, og på Miljøstyrelsens hjemmeside kan man finde oplysninger om disse kondensatorer. Man skal være opmærksom på, at kondensatorer produceret efter 1986 kan indeholde PCB over grænseværdien på 50 mg/kg. Er armaturet eller kondensatoren produceret efter 2004, er kondensatoren med stor sikkerhed helt PCB-fri. 

Termisk stripning, hvor man bager PCB´en ud af bygninger

De senere år har der været eksempler på meget omfattende sanering for PCB-forurening på især skoler og andre offentlige bygninger. Gadstrup Skole ved Roskilde har fx været igennem en meget stor sanering, hvor det meste af bygningen blev strippet for alt beklædning og inventar. Efterfølgende blev bygningen ’bagt’ for at få det sidste PCB ud af konstruktionen.

 ”Såkaldt bagning af et hus er en meget omfattende, men nødvendig proces. I to uger eller mere opvarmer man huset til 55 grader for at øge afgasningen af de miljøfarlige PCB-gasser. Det er en teknik, som har vist sig effektiv, men som også er meget omkostningstung,” understreger Erik Urup Hansen. 

Undervisning i miljøskadelige stoffer

På nedriveruddannelsen og på kurser i nedrivning af PCB, bly og lignende skadelige stoffer får kursisterne både den nødvendige viden om PCB og alle de andre miljøskadelige stoffer, man kan møde i bygninger. 

”Her oplever vi tit, at kursister med en uddannelse som fx tømrer, elektriker eller murer bliver meget forargede over de arbejdsopgaver, de har udført med disse sundhedsskadelige stoffer uden nogen form for instruktion eller værnemidler og sikkerhedsudstyr,” siger faglæreren på nedriveruddannelsen. 

Viden om skadelige stoffer er vigtig, fordi der stadig er store mængder asbest i bygninger opført før 1988. Omkring 250 millioner kvadratmeter tag- og facadebeklædning skal demonteres de næste mange år, så asbesten vil fortsætte med at medføre sygdom og lidelse, hvis arbejdet ikke bliver udført korrekt. 

”Bly og andre tungmetaller findes i mange malede overflader, og de skal afrenses inden nedrivning, så vi kan få størst mulig genbrug af beton og murværk. Det er en sundhedsbelastning for de folk, der skal udføre dette arbejde, og derfor bør de have den nødvendige viden om, hvordan de behandler de skadelige stoffer på en både miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde,” understreger Erik Urup Hansen. 

Arbejdsgiveren har ansvaret

Det kræver stor erfaring at kunne gennemskue, hvor i bygningen de miljøfarlige stoffer befinder sig. Derfor har man på nedriveruddannelsen på Learnmark Horsens stor fokus på, at kursisterne får viden og erfaring med bygningsundersøgelse. Her lærer de blandt andet at vurdere, hvilke bygningsdele der skal undersøges nærmere. 

Ifølge Arbejdstilsynet ligger det formelle ansvar for, at håndværkerne ikke udsættes for sundhedsfarer på deres arbejdsplads, hos arbejdsgiveren. 

”Her på Learnmark Horsens ser vi flere og flere arbejdsgivere og ledere deltage på vores kurser for at få den nødvendige viden inden for området. Deltagerne får det største udbytte af kurserne, når hele virksomhedens organisation deltager. Så ser vi, at administrationen og produktionen finder fælles løsninger, får udarbejdet de lovpligtige APV´er og udviklet skemaer og instruktioner til gavn for alle,” fortæller Erik Urup Hansen. 

På Miljøministeriets hjemmeside kan man downloade pjecen Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer 

 

Foto: Lysstofamatur med kondensator_rød cirkel_kilde_Miljøministeriets pjece Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysamaturer


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Learnmark Horsens

Learnmark Efteruddannelse
Vejlevej 150
8700 Horsens
Danmark
Learnmark Horsens

Send til en kollega

0.154