23948sdkhjf

Temadag om energieffektivisering i industrien

| Medlemsnyhed | Indrykket af Teknologisk Institut - Energi og Klima

Hvad skal du som energirådgiver og energiansvarlig tage højde for, når du skal udarbejde business cases og skabe synlighed omkring energibesparelsespotentialet?

Det kan være svært at finde frem til de rigtige energiforbedringer eller -tiltag, som nemt kan indføres her og nu. Et af de første skridt mod energibesparelser og -optimering i virksomheder er som regel kortlægning af energiforbrug og omkostninger.

Den 8. november har du mulighed for at hente inspiration og viden om muligheder til realisering af gevinster ved energioptimering, når Teknologisk Institut afholder temadagen "Energieffektivisering i industrien".

Temadagen tager fat på nogen af de udfordringer, virksomheder møder som f.eks. valg af kølemiddel, og hvordan energispareindsatsen i det hele taget former sig. Vi tager også et kig ind i krystalkuglen og ser på en bedre udnyttelse af fremtidens energisystemer og energidata.

Hør erfaringer fra projekterne "Super Optimeret Karton Indfryser", som har set på energibesparelses-potentialet i industrielle frysetunneller, og hør om "Fremtidens Ammoniakkølesystemer", der handler om at udvikle industrielle ammoniakkølesystemer med en forbedret energieffektivitet, lavere fyldninger og en forbedret sikkerhed. 

Læs mere om temadagen og tilmeld dig her: www.teknologisk.dk/39968

Foreløbigt program:
09:00  Registrering, kaffe og morgenmad
09:30  Velkomst v/ Claus Schøn Poulsen, Teknologisk Institut
09:40  Energispareindsatsen - nu og i fremtiden v. Energistyrelsen
10:10  Er dit kølemiddel på den sorte liste? v/ Christian Heerup, Teknologisk Institut
10:30  Kaffepause
10:50  Elektrificering af dansk industri v/ Fabian Bühler, DTU
11:10  Få mere ud af dine energidata v/ Riccardo Bergamini, DTU
11:30  Energieffektiviseringer ved tunnelindfrysning af kød v/ Jóhannes Kristófersson, Teknologisk Institut
11:50  Frokost
12:50  Overskudsvarme til fjernvarme, To be confirmed
13:10  Grundfos varme - samproduktion af varme og køling og nye løsninger, To be confirmed
13:30  Samtidig varme- og kuldeproduktion v/ Rasmus Borup, Teknologisk Institut
13:50  Samspil mellem produktkvalitet og energieffektivisering - kølekædens kvalitet 
           v/ Claus Mosby Jespersen, DMRI, Teknologisk Institut
14:10  Laboratorierundvisning og eftermiddagskaffe
15:10  Store varmepumper i industrien v/ Lars Reinholdt, Teknologisk Institut
15:30  Super Supermarked v/ Christian Heerup, Teknologisk Institut
15:50  Case, To be confirmed
16:10  Energibesparelser i industrielle ammoniakkøleanlæg v/ Niels Vestergaard, Danfoss
16:30  Afslutning v/ Claus Schøn Poulsen, Teknologisk Institut
Ændringer i programmet kan forekomme.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte Jóhannes Kristófersson, Seniorprojektleder, Teknologisk Institut på 7220 3254 / jkri@teknologisk.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Gregersensvej
2630 Taastrup
Danmark
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Send til en kollega

0.158