23948sdkhjf

Regnvand som kølemiddel

| Medlemsnyhed | Indrykket af Systemair A/S

På stand 126 kan du høre om Menergas ventilationsløsninger. Menerga er en del af Systemair og repræsenterer en serie af ventilationsaggregater, der gennem adiabatisk køl med regnvand både løser klima- og indeklimaudfordringer.

Indirekte adiabatisk køl med regnvand er et alternativ til konventionelle køleteknologier. Adiabatisk betyder, at man udnytter den fysiske effekt, når vand fordamper og dermed fjerner en del af varmen fra luften. Det er en naturlig proces, som alle kender. Det er det, der sker for en selv, når man sveder. Idet sveden fordamper fra huden, kan man mærke, at det føles koldere.

I Menergas aggregater foregår det ved, at regnvand opsamles, filtreres og anvendes til at køle ved at forstøve og overrisle fraluften. Processen foregår i en varmeveksler, hvor kulden overføres til tilluften. På den måde undgår man at øge luftfugtigheden indenfor og får dermed heller ikke de indeklimaproblemer, som det kan medføre.

Regnvand i Solbjerg

Et af Menergas projekter er Solbjergskolen i Østjylland. Mange forskningsprojekter har peget på udfordringerne med indeklima i de danske skoler.

Med store vinduespartier direkte mod syd har Solbjergskolen i særlig grad en udfordring, når solen står højt på himlen. Danmarks Tekniske Universitet – DTU, Aarhus Kommune og Systemair tester i samarbejde en løsning med et Menerga aggregat, der giver frisk luft og sænker temperaturen i klasseværelserne. De stigende regnmængder er en del af løsningen.

På DTU indgår projektet som en del af forskningen i sammenhængen mellem indeklima og indlæring, hvor der er fokus på at finde en grøn og klimavenlig løsning. Løsningen skal kort sagt køle uden at øge energiforbruget. I den sammenhæng var adiabatisk køl en af mulighederne.

DTU fandt i samarbejde med Aarhus Kommune frem til Solbjergskolen, som har haft udfordringer med indeklimaet. Solbjergskolens ventilation stod over for en udskiftning. Det var derfor en god mulighed for at teste en alternativ form for køling. For Aarhus Kommune var det afgørende at finde en løsning, der ikke øgede energiforbruget væsentligt. Projektet følges derfor med spænding fra flere sider.

 "Vores forventning er, at vi kan sørge for frisk luft og sænke temperaturen i klasselokalerne med op til 10 grader. Det kan vi gøre med en besparelse på forbrug på 80-90% i forhold til mekanisk køling”, fortæller distriktschef Ole Jepsen. ”Samtidig kan vi være med til aflaste området gennem opsamling af regnvand”.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Systemair A/S

Ved Milepælen 7
8361 Hasselager
Danmark
Systemair A/S

Send til en kollega

0.19