23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Renoveringen af Enghavecentrets ene blok er nu færdig

Renoveringen af Enghavecentret på hjørnet af Enghavevej og Matthæusgade på Vesterbro er næsten i mål, nu hvor den første af to boligblokke står færdig. Bygherres rådgiver udtrykker stor tilfredshed med resultatet.

Skou Gruppen har netop lagt sidste hånd på renoveringen af den ene af de to blokke, som tilsammen udgør ejerforeningen Enghavecentret. Jørgen Frederiksen fra A98 Consulting ApS er bygherres rådgiver, og han er glad for resultatet:

”Jeg synes, at det er blevet et rigtig flot resultat, som alle parter kan være stolte af – både de projekterende og udførende parter på projektet. Det gælder også kommunen, fordi boligblokken lever op til de krav, som Københavns Kommunes stadsarkitekt på forhånd havde til byggeriet,” siger han og fortsætter:

”Stadsarkitekten har skullet godkende projektet, og hun var meget opmærksom på, at renoveringen af Enghavecentret skulle ske med respekt for den stil og det udtryk, som præger bygninger fra 1960’erne, hvor boligforeningen blev opført. Det vil sige et industrielt udtryk, hvor beton ofte er det gennemgående materiale.”

Konstruktivt samarbejde
Udover at være kommet godt i mål med den første blok glæder Jørgen Frederiksen sig over det konstruktive samarbejde, han har haft med Skou Gruppen:

”Det har været et rigtig godt og konstruktivt samarbejde. Det glæder mig især, at samarbejdet bare er blevet bedre og bedre i løbet af det halvandet år, som projektet har stået på. I sidste ende handler det meget om kemi. Som bygherres rådgiver er det vigtigt for mig at vide, at når byggelederen lover noget, så ved vi, at det holder vand,” fortæller rådgiveren fra A98 Consulting ApS og tilføjer:

”Det betyder, at vi har kunnet tage nogle hurtige beslutninger undervejs i forhold til projektet og stadig være sikre på, at der er styr på økonomien, hvilket jo er mit ansvar som bygherres rådgiver. På den måde har vi kunnet holde tidsplanen og undgå de store forsinkelser, hvilket kan være en udfordring på så store byggerier, som det her, hvor der ofte opstår uforudsete forhindringer, og vi jo skal tage hensyn til, at der bor mennesker i lejlighederne, mens renoveringen står på.”

Renoveringen af Enghavecentret er en af de største ejendomsrenoveringer på Vesterbro i København i de senere år. Skou Gruppen afleverer byggeriet den 23. november 2018.

 

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653
P nummer: 1002020845

Send til en kollega

0.062