23948sdkhjf

Joachim er bundet til kontoret: - Jeg troede fejlagtigt, at min tid ville gå med at udføre elarbejde

Det politiske projekt om at lette det administrative arbejde hos landets selvstændige er gået helt i stå, lyder en ny analyse fra Tekniq Arbejdsgiverne. Joachim Schmidt-Jørgensen har i sin tre år som selvstændig i Jupiter El-Installation oplevet bølgen af dokumentationskrav skylle ind over sig

Forleden skrev vi her på Mester Tidende, hvordan det politiske projekt om at fjerne nogle af de administrative byrder for landets selvstændige er gået helt i stå de seneste 10 år.

En af de virksomhedsejere, der mærker udviklingen på eget tidsforbrug, er Joachim Schmidt-Jørgensen. Han startede tilbage i 2020 installationsvirksomheden Jupiter El-Installation ApS, der i dag har fire ansatte. Siden har han efter eget udsagn oplevet bølgen af dokumentationskrav skylle ind over sig.

- Der må sidde nogle ældre mestre derude og grine, når de hører, jeg brokker mig over det her. For jeg kan da godt selv huske, hvordan jeg for ikke længere end 10 år tilbage skulle udfylde manuelle timesedler og registrere materialer på papirsedler, som mester så fik i hånden, siger han.

De administrative byrder - Analyse af Tekniq Arbejdsgiverne

Erhvervslivet bruger årligt omkring 30 milliarder kroner på at indrapportere oplysninger til offentlige myndigheder og endnu mere på at følge, ofte unødvendigt komplicerede, krav og regler. 

De seneste 20 år har erhvervslivet vedvarende fået nye regler, men færre byrdelettelser. Særligt de seneste 10 år er byrdelettelserne faldet markant.

Fra 2002 og 10 år frem oplevede virksomheder større administrative lettelser end nye byrder, der kom til. Men i de senere år er det gået langsommere og mængden af byrdelettelser er faldet med 52 procent.

Kilde Tekniq Arbejdsgiverne

Men selvom der i dag findes digitale systemer, der letter mange af fortidens tidskrævende opgaver, er dybden af administrative lovkrav alligevel nærmest bundløs, mener Joachim Schmidt-Jørgensen. 

I hvert fald spenderer han en hel del mere af sin arbejdstid foran computeren, end han lige have forestillet sig.

- Da jeg startede min virksomhed op, troede jeg fejlagtigt, at min tid ville gå med at udføre elarbejde, men jeg har ikke tid til andet end at sidde på kontoret, da jeg går op i, at det bliver gjort rigtigt, siger han og fortsætter:

- Det er frustrerende at bruge så uforholdsmæssigt meget tid på bureaukrati, da det stjæler fra den energi, jeg gerne vil bruge på at udvikle min forretning.

Det får det til at virke så hamrende ligegyldigt, når der tydeligvis ikke rigtigt er nogle, der holder øje. Joachim Schmidt-Jørgensen, elinstallatør og ejer af Jupiter El-Installation ApS

Føles meningsløst

Joachim Schmidt-Jørgensen fortæller, at han i sin tid besluttede sig for at starte sit eget op, fordi han gerne ville lave en anderledes og bedre virksomhed. En virksomhed hvor ordentlighed er nøgleordet – i kvaliteten af arbejdet, i relationen til kunderne og i behandlingen af medarbejderne, men også ved at udføre de administrative opgaver ansvarligt og korrekt.

Derfor gør han også alt, han kan, for at leve op til det specifikke krav om dokumentation eller udfyldte formularer, hver gang han falder over nye administrative lovkrav.

- Er noget et lovkrav, så skal det selvfølgelig gøres. Der er ikke så meget at rafle om, siger han.

Joachim Schmidt-Jørgensen beskriver bunken af administrative byrder og opgaver som en stigende faktor i hans arbejdsliv. Ikke fordi der nødvendigvis er kommer en stigende mængde til siden 2020, men fordi han bliver selv opdager flere og flere af disse.

Tekniq Arbejdsgivernes anbefalinger for at lette de administrative byrder

  • Byrdestop i dansk erhvervsliv med dispensation af regler og bekendtgørelser, der skal være med til at sikre den grønne omstilling og øvrige tvingende samfundshensyn.
  • Reducering af virksomhedernes administrative og erhvervsøkonomiske byrder med 2 procent årligt frem mod 2030.
  • Ministerierne skal lave strategier for, hvordan de 10 mest byrdetunge regler kan forenkles eller digitaliseres og sikre, at der ikke kommer flere byrder til.
  • Automatiske erhvervsrapporteringer med regnskabsstatistik, årsrapport, EU-taksonomi, CSR-direktivet m.m.
  • At Erhvervsministeriet hvert år leverer opdaterede tal på de samlede økonomiske konsekvenser af dansk lovgivning for erhvervslivet.

Kilde: Tekniq Arbejdsgiverne

Det, at han utilsigtet har sprunget en vis portion af administrative byrder over, illustrerer ifølge ham selv, hvad der kan føles så frustrerende ved de bureaukratiske pligter.

- Hvorfor er der ikke nogen, der har opdaget, at jeg grundet manglende kendskab ikke har gjort de her ting i flere år. Det får det til at virke så hamrende ligegyldigt, når der tydeligvis ikke rigtigt er nogle, der holder øje.

Konkurrencemæssig ulempe

Det er vigtigt for Joachim Schmidt-Jørgensen at understrege, at han ikke er modstander af administrative krav som sådan.

- Selvfølgelig er disse ting en del af ens arbejdsopgaver som selvstændig. Altså selvfølgelig skal man rapportere moms, sørge for at leve op til overenskomster og alt sådan noget, siger han og fortsætter:

- Men der kommer bare så mange ting oveni. Ting jeg skal sende ind til Fagforeninger eller krav fra Radius om at jeg skal indsende dokumentation til dem, hver gang jeg har lavet en lille ændring i en installation.

Hvis jeg er nødsaget til at bruge en masse timer på at snakke med Radius eller lignende ifm. en opgave, så bliver jeg jo nødt til at fakturere de timer oven i prisen Joachim Schmidt-Jørgensen, elinstalaltør og ejer af Jupiter El-Installation ApS

Ifølge Joachim Schmidt-Jørgensen fortæller, at han af og til møder kollegaer i bygge- og anlægsbranchen, der fortæller, at det ikke er alle administrative krav, der ifølge dem giver mening at overholde. Som de måske lige vender det blinde øje til. Netop fordi ingen tjekker op på det.

Den vej ønsker Joachim Schmidt-Jørgensen ikke selv at gå, selvom han og virksomheden forfordeles på det grundlag.

- Hvis jeg er nødsaget til at bruge en masse timer på at snakke med Radius eller lignende ifm. en opgave, så bliver jeg jo nødt til at fakturere de timer oven i prisen, siger han og slutter:

- Derfor bliver jeg ofte frasorteret på pris, men jeg kan jo ikke gøre så meget andet end at sende regningen videre.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Prisen på byggematerialer sætter rekord - særligt en del af byggeriet er hårdt ramt
Konkursramt byggefirma får kæmpeerstatning
3 ud af 4 byggepladser har ikke styr på el-sikkerheden
Anklager supersygehus-entreprenør for løndumping
Suser forbi ny milepæl: Familieejet trælast når 4 milliarder
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109