Ifølge ny analyse fra SMV Danmark er erhversskolernes budgetter reelt blevet udsultet de senere år, fordi at skolernes tilskud ikke er fulgt med prisudviklingen på materialer og lønninger. Arkivfoto: Jørgen Witved

Priserne på materialer, papir, kuglepenne, lønninger og alt muligt andet, der skal til for at drive en skole, stiger. Men det tilskud pr. elev, som erhvervsskolerne har modtaget hvert år siden 2015, kan ikke følge med prisstigningerne.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. 

For hver gang priser og lønninger er steget 100 kr. siden 2015, har langt de fleste skoler kun modtaget 91-93 kr. i kompensation. Så reelt er der år for år blevet færre penge at drive erhvervsskole for for 108 ud af 111 erhvervsuddannelser.

Det er stærk kritisabelt, mener Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark. Særligt med tanke på en af tidens mest alvorlig udfordringer for vores samfund.

- Samtidigt med at alle er enige om, at vi har stærkt brug for flere håndværkere til den grønne omstilling og energieffektivisering, så udsulter man erhvervsuddannelserne. Det er helt uforståeligt, og politikerne svigter, når de reelt skærer erhvervsskolernes budgetter år for år.

når man mister mellem 7 og 9 pct. af budgettet, og derfor skal finde besparelser, så vil det næsten med sikkerhed gå ud over kvaliteten af uddannelserne Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark

Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark, finder det stærkt kritisabelt, at man udsulter erhvervsskolerne i en tid, hvor man råber på faglærte. SMVdanmark

Hvor skal de faglærte komme fra

Thomas Gress peger på, at vi kan se frem til at 80.000 faglærte vil forsvinde de næste 10 år, og at der som udsigterne er nu, ikke er nogle, der vil erstatte dem. Derfor er vi stærkt afhængige af, at vi kommer igang med at uddanne nye faglærte i et langt større antal. 

- Men når man mister mellem 7 og 9 pct. af budgettet, og derfor skal finde besparelser, så vil det næsten med sikkerhed gå ud over kvaliteten af uddannelserne, udtaler han til en pressemeddelelse, hvorefter han uddyber: 

- Eleverne får måske ikke de rigtige materialer, eller maskinen der er gået i stykker, bliver ikke repareret hurtigt nok. Det gør det mindre lærerigt og sjovt at uddanne sig til fx tømrer eller elektriker, og så får vi ikke flere til at søge erhvervsskolerne. Det er dybt problematisk, siger han.

Vi mener, at der skal tilføres 2,5 mia. kr. til det her område. 1,5 mia. kr. til at lukke det hul, som der er opstået gennem flere år, og 1 mia. kr. til et kvalitetsløft. Og det kan kun gå for langsomt Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark

Brug for et løft

SMVdanmark opfordrer til, at der indkaldes til politiske forhandlinger om erhvervsuddannelserne. Men ifølge Thomas Gress kommer man fra politisk side ikke udenom en seriøs økonomisk indsprøjtning, hvis man for alvor vil gøre alvor af sine ord om at styrke erhvervsskolerne. 

- Vi mener, at der skal tilføres 2,5 mia. kr. til det her område. 1,5 mia. kr. til at lukke det hul, som der er opstået gennem flere år, og 1 mia. kr. til et kvalitetsløft. Og det kan kun gå for langsomt, siger Thomas Gress.

Han mener, at politikerne tydeligvis godt kan, hvis de vil, for SOSU-uddannelserne har, som de eneste, fået ekstra penge i form af et økonomisk løft på 6,4 pct. af taxametertilskuddet.

- Det skyldes, at politikerne har prioriteret de uddannelser, formentligt også for at se godt ud i pressen og over for vælgerne, når der har været historier om svigt og manglende pleje på plejehjem og i hjemmeplejen, siger Thomas Gress.