23948sdkhjf

Knudsen siger farvel til ny plast – og henter genbrugsplast fra helt anden branche

Knudsen Kilens nivelleringsprodukter består nu kun af industriel genvunden plast fra fødevareindustrien

Det er slut med at gå i byggemarkedet og købe Knudsen Kilens nivelleringsprodukter til opklodsning af terrasser og strøgulve af ny plast. Alle gulvopklodsningssystemer fra Knudsen Kilen bestå nemlig nu af 100 pct. industrielt genvunden LD-PE-plast fra fødevareindustrien. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Ved at benytte genvunden plast til gulvopklodsningssystemerne reducerer Knudsen Kilen CO2-aftrykket med 75 pct. i forhold til et tilsvarende produkt af nyt råvaregranulat. Det svarer til en reduktion på 468 kg CO2 pr. 100 kvm gulv.

Materialeskiftet har længe været ønsket i produktionshallerne i Frederiksværk, hvor Knudsen Kilen holder til. Det er dog først nu, at man har kunne sikre et ensartet og dokumenterbart erstatningsmateriale, som lever op til virksomhedens kvalitetskrav.

– Lang levetid og høj kvalitet er essentielt for vores produkter. Vi kan ikke tillade os at gå på kompromis med disse egenskaber, og det er vigtigt, at vi kan levere den samme kvalitet til vores kunder hver gang. Det er grunden til, at vi har benyttet ny plast indtil nu, da det længe var umuligt at skaffe genvunden plast i god dokumenterbar kvalitet og i de mængder, vi har behov for, siger salgs- og marketingchef hos Knudsen Kilen, Henrik Lund og tilføjer:

– Vores nivelleringssystemer produceres af Knudsen Plast, som også leverer komponenter til medicoindustrien. Vi har derfor altid tårnhøje krav til råvarematerialernes kvalitet i alt hvad vi laver. Med det nye granulat har vi sikret os, at sammensætningen af materialet er ens ved hver eneste levering. Hertil har vi gennemført en lang række kvalitets- og ældningstest, som viser, at vi fortsat kan dokumentere samme gode egenskaber og en lang levetid på mere end 75 år på alle vores produkter, uden at de bliver dyrere for forbrugerne, siger Henrik Lund.

Henrik Lund fortæller desuden, at virksomheden inden længe kan præsentere miljøvaredeklarationer, EPD’er, på alle deres gulvopklodsningsprodukter. SWECO står for udarbejdelsen af EPD’erne, som er essentielle for at kunne opnå DGNB-certificering af et byggeprojekt.

Artiklen er en del af temaet PASKRAM .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109