23948sdkhjf

”All inclusive” hitter: Byggemarkedskæde femdobler flåden

Siden Stark for godt et år siden introducerede muligheden for at leje en varebil fuld af værktøj, har der været stor interesse for ’all inclusive’ konceptet. Derfor femdobler byggecenterkæden nu flåden af varebiler udrustet med værktøj for at efterkomme efterspørgslen.

– Håndværkerne har taget rigtigt godt imod muligheden for at leje en varebil inklusive værktøj – og det gælder både små og store håndværkerfirmaer med en enkelt eller mange varebiler, fortæller udlejningsdirektør i Stark, Henrik Hjorth Osbæck, i en pressemeddelelse om konceptet, der startede med to varebiler for lidt mere end et år siden.

En af dem er direktør i AH Ejendomme Anders Hjorth, der har udviklet sit tømrerfirma til et ejendomsselskab, der køber og sælger lejligheder i København.

– Min stærke side er jo ikke at sidde ved pc’en og lede efter de bedste tilbud, men at komme ud at bygge. Og det får jeg mere tid til med den her fleksible lejeløsning, siger Anders Hjorth.

Planer om mere og andet

På sigt vil Stark udvide konceptet til flere af de store byer i Danmark.

I dag er det Øst for Storebælt begrænset til udlejning af de værktøjs-fylde varebiler fra kædens forretninger på Frederiksberg, i Glostrup og i Københavns Sydhavn. I Vestdanmark sker udlejning af varebiler inklusive værktøj i Vejle.

Faktisk er trafik og parkering så stor en tidsrøver, at Stark udvider lejekonceptet med flere ladcykler. Som varebilerne kører de på el, så man hurtigt kan komme rundt i København.

– Ladcyklerne er udstyret med en stor, aflåst boks til værktøj. Vi kender flere håndværkere, der takker nej til småreparationer i det indre København. Det kan simpelthen ikke betale sig, fordi de skal bruge tid og penge på at finde en parkeringsplads, siger Henrik Hjorth Osbæck og peger på, at det problem er løst med en cykel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093