Åge Staghøj er oprindeligt udlært tømrer og i dag bygherrerådgiver hos Rambøll. Foto: Rambøll

Af Tine Bielefeldt 30. oktober 2023 13:25

Åge Staghøj har spekuleret i en rum tid. Med mange års erfaring fra byggebranchen har han på nærmeste hold bevidnet, hvordan manglen på først lærepladser og nu lærlinge har udfordret fremdriften i byggeriet, og faktisk mener han ikke, at problemet behøver være så svært at løse. Hvis alle parter vel at mærke gør en indsats.

– Jeg oplever, at mange for tiden efterlyser lærlinge, men det er ikke alle, der er lige gode til selv at oprette lærepladser, fortæller den Rambøll-ansatte bygherrerådgiver, der i øjeblikket er beskæftiget på Nordhavnstunnellen.

Han understreger, at han ikke er interesseret i at pege fingre, men hvis han var, var det ikke langt, han skulle pege for at udpensle problematikken.

 – På Nordhavnstunnellen, hvor Vejdirektoratet er bygherre, er der i kontrakten med konsortiet BESIX-MTH JV stillet krav om, at der etableres mindst 48 nye lærlingeårsværk, men lærlingene er svære at finde, og man er tilbøjelig til at spørge, om man ikke kan gøre noget andet i stedet, forklarer Åge Staghøj.

Var det op til ham, blev svaret et klart nej.

– Og man fristes jo til at spørge, hvor mange lærepladser totalentreprenøren selv har udbudt, for som regel er det SMV-virksomhederne, der opretter lærepladser, mens totalentreprenøren, der efterlyser lærlingene, ikke selv gør så meget, lyder skudsmålet.

Åge Staghøj er dog langt mere interesseret i at pege på løsninger end på syndere, og med tolv konkrete forslag mener han kunne bidrage til netop det.

Fod på finansieringen i fiskeriet

Inspirationen til Åge Staghøjs løsningskatalog er samlet gennem en årrække i byggebranchen, men derudover er det en helt anden og ganske overraskende branche, han fremhæver.

– For et års tid siden kom jeg til at kigge på fiskeribranchen og blev meget inspireret. Der har de simpelthen kigget på hinanden og sagt “gør vi ikke noget, så dør hele branchen”, og i fællesskab fandt branchen ud af, hvordan man skulle finansiere oprettelsen af lærepladser, forklarer Åge Staghøj, der fremhæver netop finansiering som afgørende.

– Det koster jo noget at oprette en læreplads - det er ikke en ressource, man som virksomhed får ind fra dag et, og for de små håndværksmestre er det en betydelig finansiering. Det samme gælder på kutterne i fiskeriet, siger han.

Det bekræfter Ivan Krarup Jensen, underdirektør for medlemsservice i Danmarks Fiskeriforening.

– For de små skibe blev det for dyrt med praktikpladser, så i midten af 90’erne lavede Fiskeriforeningen og 3F en model, hvor man bruger afgiftsmidler til at finansiere lærlingeløn. Det betyder, at vi har kunnet stille praktikpladsgaranti, og formelt er alle lærlinge ansat hos os. Vi samarbejder med North Sea College, som sørger for at finde en plads og udbetale løn, forklarer han.

Havde vi ikke lavet den her aftale, så er jeg overbevist om, at manglen på unge mennesker i fiskeriet havde været langt mere alvorlig i dag Ivan Krarup Jensen, underdirektør i Danmarks Fiskeriforening

Ifølge Ivan Krarup Jensen fungerer modellen, fordi den økonomiske byrde fordeles på hele branchen gennem den i fiskeriets tilfælde lovbestemte fiskeafgiftsfond. Dermed bidrager alle til uddannelsen af næste generation, og underdirektøren er ikke i tvivl om, at aftalen har haft afgørende indflydelse for dansk fiskeri.

– For tiden mærker vi som alle andre, at der er mangel på lærlinge, men havde vi ikke lavet den her aftale, så er jeg overbevist om, at manglen på unge mennesker i fiskeriet havde været langt mere alvorlig i dag, siger han.

Forpligtende partnerskaber

Ifølge Åge Staghøj er finansieringsaftalen dog bare en af to afgørende grunde til at lade sig inspirere af fiskeriet.

– Kunne vi blive enige om finansiering på brancheniveau, så ville det være en stærk start, men forudsætningen og derfor det allervigtigste er, at man har mod til at indgå i forpligtende partnerskaber. Partnerskaber er afgørende for at etablere en supply chain og fastlægge, hvem der betaler, og hvem der løber risikoen, lyder det.

– Vi har en branche, hvor skolerne, politikerne og virksomhederne hver især arbejder alene, mens fagforeningen lidt polemisk sagt står på sidelinjen og kritiserer, Åge Staghøj, bygeherrerådgiver Rambøll

Ifølge Åge Staghøj kommer byggeriets mangel på partnerskaber til udtryk i stort set alle led af fødekæden.

– Vi har en branche, hvor skolerne, politikerne og virksomhederne hver især arbejder alene, mens fagforeningen lidt polemisk sagt står på sidelinjen og kritiserer, siger han og uddyber:

– Alle vil egentlig det samme, men der opstår hele tiden et gab et eller andet sted, hvad end det er mangel på lærlinge eller mangel på lærepladser. At politikerne investerer i erhvervsskolerne, betyder ikke nødvendigvis flere lærepladser men i stedet flere undervisere og nye maskiner.

Selvom Åge Staghøj grundlæggende glæder sig over, de 300 mio. kr., et folketingsflertal i sommer afsatte til at styrke landets erhvervsuddannelser, er han ikke overbevist om, at de vil blive brugt bedst muligt.

– Vi får ikke noget ud af at investere en masse penge i nye maskiner ude på erhvervsskolerne, og set fra et brancheperspektiv er det måske vigtigere, at virksomhederne får nye maskiner – så hvorfor ikke motivere virksomhederne til at stille maskiner til rådighed for ved at tilbyde en maskintakst, og så kan skolerne tage ud på virksomhederne og undervise eleverne i maskinerne, foreslår Staghøj i stedet.

Helt overordnet lyder Rambøll-profilens opfordring altså, at branchen via forpligtende partnerskaber tager et fælles ansvar for at uddanne de næste generationer, og ifølge Åge Staghøj bør byggeriets parter hurtigst muligt kalde til “pavemøde”.

– Alle er nødt til at gøre noget for at løse det her, så de skal ikke komme ud, før der kommer hvid røg op.

I artiklen her kan du finde Åge Staghøjs uddybning af forslagene.