23948sdkhjf

Vandskader rammer byggeri på kendt placering

Flere end 25 lejligheder i Pakhusene på Aarhus Ø døjer med vandskader efter den seneste tids regn

Beboere i færd med at tørre regnvand op. 

Det har været realiteten i Pakhusene på Aarhus Ø. Byggeriet fra 2017 har oplevet vandindtrængning efter den seneste tids regnvejr, skriver Århus Stiftstidende

Ifølge det lokale medie kommer vandet på de øverste etager fra taget og længere nede fra vinduerne på syd-øst-siden. Nogle lejligheder har både oplevet vand ned gennem loftet og ind ved vinduerne.

Problemet er ikke nyt. 

- Det har været en langtrukket proces, oplyser Nicki Thomas Hansen, der er formand for Pakhusene Livings bestyrelse, til Århus Stiftstidende. 

Ifølge ham arbejder de i bestyrelsen på at finde en løsning i samarbejde med entreprenøren Kaj Ove Madsen og bygherren Domis.

Netop entreprenøren oplyser over for det lokale medie, at bygninger på Aarhus Ø udsættes for stort pres under voldsom regn og blæst, at der er fejl på bygningens fuger, og at problemerne skal løses i fællesskab. 

Pakhusene mikser både bolig og erhverv. Der er tale om to bygninger i henholdsvis 10 og 12 etager, som er tegnet af Aart Architects.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109