23948sdkhjf

Sådan gør du det uinteressant for tyve at bryde ind i din varebil for at stjæle dit værktøj

Unisecure tilbyder flere løsninger, der gør det uinteressant at stjæle håndværkernes værktøj. Det handler bl.a. om mærkning af værktøjet med en særlig væske, der dokumenterer, hvem ejermanden er.

Det er lidt af en myte at tyve, der stjæler værktøj fra håndværkernes varevogne, altid er organiserede østeuropæere, der hurtigt er væk over grænsen til Tyskland, når udåden er gennemført. Det mener Henrik Olsen, adm. dir. i Unisecure.

”Der er ingen tvivl om, at østeuropæerne er oppe hos os og lave ballade engang imellem. Men størstedelen - omkring 75 pct. ifølge vores erfaringer - stjæles af danskere og sælges videre til danskere,” siger Henrik Olsen.

DNA-mærkning af værktøj

Unisecure har flere løsninger, der kan forebygge tyverierne af værktøj fra håndværkernes varebiler, som typisk løber op i en værdi af 50-100.000 kr. En af dem handler om DNA. Ikke personers DNA men en særlig væske, som Unisecure producerer, som er helt unik for den enkelte kunde og kan aflæses af af politiet.

”Mange er ikke klar over politiets udfordring med at fange en tyv og konstatere, at han har 30 stykker værktøj. Politiet kan måske bekræfte, at fem værktøjer er stjålet. Men resten kan de ikke beslaglægge, hvis de ikke kan bevise, at de er stjålet. Og det kan de ofte ikke, for det er sjældent, at værktøjerne er mærket af ejermanden, og tyvene er hurtige til at slibe serienumre eller graveringer af firmanavn væk.”

Det er her, Unisecures DNA-væske til 700 kr. er smart. Man sætter tid af en dag til at smøre alt værktøjet med væsken i riller og revner, som ikke nemt kan slibes af. Hver enkelt væske har sin unikke DNA og flere tusind ’nummerplader’, der viser, hvem ejermanden er, idet køberne af væskerne bliver registreret i Unisecures database.

”Hvis vi ikke kan aflæse en nummerplade i væsken, så kan vi tage et lille skrap af væsken og fortælle, hvem ejeren er.”

Henrik Olsen påpeger, at det er vigtigt at sætte mærkater på værktøjet, som viser, at det er sikret på den måde - for så gider tyvene ikke tage det med. De tør heller ikke, for de vil ikke risikere, at sælge DNA-mærket værktøj videre til deres hæler.

DNA-mærkning er ikke kun til værktøj, man kan mærke alle former for værdier. Det er også til værdier i hjemmet, på kontoret eller værkstedet. Det handler om at gøre dine værdier sporbare og farligt for tyve og hælere at være i besiddelse af.

Bear Lock-låsen forhindrer indbrud i bilen

Men det er også smart at undgå, at tyvene overhovedet bryder ind i varebilen, som er ganske let. De prikker et hul i siden af bilen og trækker i wiren til låsen.

”For at undgå det, har vi udviklet vores Bear Lock-lås. Det er et indvendigt låsesystem, der er monteret med forstærkede kabler ved alle døre. Hvis tyven skal ind i bilen nu, så skal han skære et hul, han kan kravle ind ad. Så hvis han ser, at en varebil er tydeligt mærket med, at den har installeret Bear Lock, så er det nok ikke den bil, han vælger at bryde ind i,” siger Henrik Olsen.

"Politiet kan måske bekræfte, at fem værktøjer er stjålet. Men resten kan de ikke beslaglægge, hvis de ikke kan bevise, at de er stjålet."
Henrik Olsen, adm. dir. i Unisecure.

Bear Lock fås i tre varianter. Den rent mekaniske med en nøgle, der betjener alle døre. Den fjernbetjente løsning samt den fuldautomatiske fjernbetjente, der via en Bluetooth chip låser automatisk, når man forlader bilen.

”Forleden blev vi ringet op af en håndværker fra Frederiksværk, der ønskede Bear Lock installeret. Der havde været tyve på spil i området, og syv varebiler, inklusiv hans egen, var tømt for værktøj. Men der holdt også en ottende bil med Bear Lock-logo på, og den havde de ikke rørt ved,” fortæller Henrik Olsen.

Sporingsenheder kan identificere den præcise lokation

Unisecure har også en tredje livline til håndværkerne, og det handler om sporing.

”Jeg kalder det sporing og ikke GPS-tracking, som ikke er præcis nok. GPS-tracking kan angive en prik på en bygning, men det er for upræcist for politiet, der ikke bare kan ransage 20 lejligheder. Vores batteridrevne og opladelige sporingsenheder giver altid fuldt overblik over, hvor værktøj, køretøjer, entreprenørmaskiner, cargo m.v. befinder sig, Vi kan triangulere på mobilnettet, ligesom når politiet finder folk på deres mobiltelefoner. Men vi har også et pejleudstyr, så vi kan spore enhederne ned til ikke bare en bygning men lige præcis den lejlighed på 4. sal til venstre. Så ændrer billedet sig, for nu må politiet gå ind,” siger Henrik Olsen.

Om Unisecure

Unisecure er et danskejet firma placeret i Nordsjælland, som betjener sine kunder både direkte og gennem et voksende netværk af montører, distributører og forhandlere. Vores seriøsitet er din sikkerhed gennem forebyggelse og efterforskning af tyveri. Se her, hvordan Unisecure sporer sig frem til tyvekoster og hvilket problem det kan være for politiet at identificere en ejer af de mulige tyvekoster https://youtu.be/Z5mfznfNxNU Se her om konceptet Fri For Tyveri https://youtu.be/NebM_mlJqS0

www.unisecure.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282