23948sdkhjf

Låsesikring efterspørges ofte i indretning af servicebiler

Modul-System tilbyder indretning af servicebiler for håndværkere. I stigende grad efterspørger kunderne en særlig lås til bilen, når indretningen bestilles hos virksomheden, der dækker alle behov for indretning af servicebiler.

Når håndværkere fra forskellige fag køber en ny varevogn er der behov for at indrette bilen, så alt relevant værktøj m.v. opbevares på den mest hensigtsmæssige måde. Denne indretning er Modul-Systems speciale, og de laver løsninger til alle biltyper og håndværkerfag.

”Hvis jeg skulle komme med et bud, så er det nok efterhånden syv ud af 10 kunder, der i forbindelse med en indretning af bilen også ønsker en form for lås på bilen, som man udefra kan se er installeret. Jeg tror også, at forsikringsselskaberne i stigende grad er begyndt at lægge vægt på, at når de skal dække tyveri af de dyre værktøjer fra bilen, så skal bilerne også være forsynet med en lås, der gør det vanskeligt for tyvene og måske helt kan forhindre et forsøg på indbrud,” siger Lennart Nielsen, salgsdirektør i Modul-System.

Alle typer håndværkere efterspørger sikring af varebilen

Modul-System forhandler bl.a. låsesystemer fra Uni-Secure. Det typiske kundevalg herfra er Bear Lock, der betyder, at hvis tyvene vil ind i bilen, så skal de skære et stort hul i siden, så de kan komme ind. Det forhindrer mange tyverier, når et mærkat på bilen markerer, at der er installeret en Bear Lock ved dørene.

Det er alle typer af håndværkere, der efterspørger låsene - ikke mindst landmålere, der har meget dyrt udstyr i bilen eller folk, der arbejder med meget dyre svejsemaskiner.

”Bear Lock gør det svært og tidskrævende at komme ind i bilen. Og det med tiden er jo en vigtig faktor. Vi sætter også låse på skuffer og kasser inde i bilen, og det handler om at trække tiden så meget ud, så tyvene opgiver deres forehavende,” pointerer salgsdirektøren.

"Hvis jeg skulle komme med et bud, så er det nok efterhånden syv ud af 10 kunder, der i forbindelse med en indretning af bilen også ønsker en form for lås på bilen, som man udefra kan se er installeret."
Lennart Nielsen, salgsdirektør i Modul-System.

Modul-System laver kundespecifikke indretninger

Modul-System har et spredt spektrum af indretningsløsninger, der omfatter alle tænkelige elementer, som håndværkere i forskellige faggrupper har brug for. Fra skuffeskabe og reolgavle til nedklappelige hylder og arbejdsborde for blot at nævne nogle få. Tagbøjler, gulv- og vægbeklædning samt elløsninger af forskellig art er også blandt produkterne.

”Der er utroligt mange muligheder for at indrette servicebilerne, og oftest er det jo dem, der står for at skulle vælge indretningen, som også er dem, der vælger at få sat lås på. For man kommer jo i processen også til at tænke meget over, hvor meget alt værktøjet er værd.”

Modul-System leverer standard kits til indretning til en lang række bilmærker, men det er oftest ikke de løsninger, der bliver valgt.

”Ofte er der jo ret specifikke ønsker til indretningen. Derfor vælger folk typisk en løsning, hvor de tydeliggør deres behov og krav over for os, og så tegner vi typisk bilens indretning med støtte fra forskellige programmer, så vi får designet den helt rigtige løsning. Når vi er blevet enige med kunden, så bestiller vi varerne fra vores fabrikker, som vi typisk får inden for 10 dage. Og så installerer vi det i bilen,” siger Lennart Nielsen.

Om Modul-System

Modul-System er en af verdens førende producenter af bilindretning til varevogne, servicebiler og køretøjer til pakkeudbringning. Som leverandør af totalløsninger til opbygning af varebiler med en kundeportefølje bestående af alt lige fra små forretningsdrivende og håndværkere til virksomheder med store vognparker har vi altid samme målsætning: At få dine køretøjer til at fungere bedre. Med over 50 års erfaring inden for indretning af varevogne tilbyder vi en komplet service til opbygning af dit køretøj lige fra gulvbelægning og indretning til dekoration og elektriske systemer. Alt dette klares af vores dygtige og erfarne tekniske teams, som sikrer, at din varebil leveres, så den lever helt op til dine specifikke forretningskrav.

www.modul-system.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094