Murere på museet: – Det er jo lige præcis sådan noget, vi synes, er sjovt
Af Ikke så atypisk som man måske skulle tro. Sådan beskriver Kasper Skjøde Høegh Stjernvik, økonomidirektør og medejer af Djurslandsbaserede HUJ, den opgave, byggefirmaet i en periode på seks uger varetog på kunstmuseet Arken i Ishøj.
Her kan besøgende indtil februar opleve udstillingen Bricks, der består af 13 af Per Kirkebys monumentale murstensskulpturer, og sammen med et hold murerelever fra københavnske Next er det altså Kasper Skjøde Høegh Stjernviks svende og lærlinge, der har stået for at lægge stenene. En opgave, HUJ sikrede sig gennem en ganske særlig bekendt.
– I firmaet har vi arbejdet meget sammen med Arne Fremmich, som igennem mange år arbejdede tæt sammen med Kirkeby, og han pegede på os, da Arken spurgte, hvem der kunne varetage opgaven, fortæller direktøren.
Et tungt referenceblad
At det netop var på HUJ, der blev peget, skyldes dog ikke alene tidligere samarbejder men i høj grad også typen af projekter, den østjyske byggevirksomhed har specialiseret sig i. Kasper Skjøde Høegh Stjernvik og holdet foretrækker nemlig kirker og herregårde fremfor skalmur og parcelhuse, og derfor krævede det heller ikke mange overvejelser at takke ja til endnu et parløb med Kirkebys gamle makker.
– Det er jo lige præcis sådan noget, vi synes, er sjovt. Det, vi gerne vil og er gode til, er det unikke byggeri, fortæller Kasper Skjøde Høegh Stjernvik om referencebladet, der blandt andet rummer renoveringsarbejde på Gammel Estrup Herregårdsmuseum, restaurering af Kalø slotsruin og råhusentreprisen på aarhusianske Aros.
For holdet fra Djursland krævede opgaven i Ishøj altså ikke kompetencer, man ikke før har gjort brug af, og for Kasper Skjøde Høegh Stjernvik at se, er der ikke nævneværdig forskel på murerkunst og det murerarbejde, virksomheden ellers giver sig af med.
– Vi har jo ikke muret lige præcis de skulpturer før, og Per Kirkebys skulpturer er virkelig flotte, men grundlæggende handler det om en høj grad af håndværk, siger han og fortsætter:
– En ting som stik over døre og vinduer er jo traditionelt, gammelt håndværk, som man nærmest ikke bruger i dag, hvor man bare lægger en overligger ind, og det er den slags, vi synes, er fedt og givende at få lov at arbejde med – det gedigne håndværk.
En sjælden mulighed
Ligeledes har han glædet sig over muligheden for at engagere et par lærlinge i projektet.
– Det er et specielt byggeri – alene stikkene, som der er rigtig mange af, er noget, man sjældent støder på, og dem har vores lærlinge fået lov at lave på lige fod med svendene. Det er et projekt, både de og vi er pivstolte af, siger Kasper Skjøde Høegh Stjernvik.
At Arken med Kirkeby-projektet lagde op til en særlig opgave, mener også Jesper Rikvang, mureruddannet faglærer på den københavnske erhvervsskole Next. Mens HUJ lagde de røde sten, tilbragte syv murerlærlinge ni dage af deres fjerde hovedforløb med at lægge de gule, og ifølge Jesper Rikvang var ja’et ganske oplagt, da skolen blev tilbudt at deltage.
– Vi prøvede noget lignende i foråret, hvor et hold elever var på havnen her i København og mure nogle buer, så vi var inde i jargonen med at trække nogle elever ud af et hold, og kan man styre dem ude i byen, er det ikke så meget andet, der kræver overvejelser, forklarer murerfaglæreren.
Samtidig peger han på, at der kan være faglige gevinster at hente, når man flytter de unge ud af undervisningslokalerne.
– For eksempel er der ikke så mange, der lægger sten i dag, og i København er det meget få mestre, der står for det – men det er jo noget, de unge skal igennem i deres uddannelse, og kommer de det ikke hos deres mester, så skal de gøre det på skolen eller et andet sted, siger han og lægger ikke skjul på, at det som regel er sjovere “et andet sted”.
– Alle eleverne er interesserede i sådan noget, og de ville alle sammen gerne med derud. Vi endte så med en syv stykker – og det skal også være nogle, der for alvor er interesserede, for det skal jo rykke noget derude, siger Jesper Rikvang.
Fortæller noget om murværk
Mens holdet fra HUJ var velbevandret udi det traditionelle håndværk, var der i sagens natur tale om mere ubetrådt land for eleverne fra Next. Ifølge underviseren var det dog ikke selve håndværket, der vakte de største udfordringer.
– Vi havde en snak med Kirkebys murer, der sagde, at det ikke måtte mures for pænt op – det skulle ligne lidt en ruin, fortæller Jesper Rikvang om den gule del af udstillingen, der byder på et mere rustikt udtryk end den stringente røde.
Faglæreren måtte dog holde på, at de håndværksfaglige krav blev overholdt, nu der var tale om en del af et skoleforløb.
– Det skulle være i lod og i orden, og så kunne vi måske lægge en mere rustik fuge, men ellers skulle det være efter bogen. Det vildeste var, at vi til sidst skulle smadre helt nye sten for at få den her ruin-stemning. Det er jo ikke noget, vi er vant til at gøre – ikke med vilje i hvert fald, siger han.
Umagen til trods har det dog fra første færd stået klart, at konstruktionerne på Arken blev en midlertidig fornøjelse. Når udstillingen til februar er ovre, skal sten og mørtel igen skilles, men Jesper Rikvang og Kasper Skjøde Høegh Stjernvik er ikke desto mindre enige om, at det har været anstrengelserne værd.
– Eleverne er glade for at kunne vise det, de har lavet, til familie og venner, og i når det sker i sådan nogle rammer, så er det med til at åbne flere øjne for håndværket og for, hvad en murer kan, vurderer faglæreren der bakkes op af HUJ-direktøren.
– At det skal ned igen var selvfølgelig lidt mærkeligt for svendene til at starte med, men det er jo en præmis, vi har kendt fra begyndelsen. Og vi glæder os over den periode, det står, og er med til at fortælle noget om murværk, som vi jo rigtig gerne vil have, der bliver fortalt en masse om, siger han.
Tidsånden og dens fokus på klimaneutralitet og nedslidning er nemlig ikke ubetinget på murerhåndværkets side, vurderer Kasper Skjøde Høegh Stjernvik, der derfor har fundet så megen desto større tilfredsstillelse i at kunne dele håndværksbegejstringen med nogen, der umiddelbart synes langt fra ligesindede.
– Jeg var med til åbningen derovre og kunne mærke, at der var rigtig stor interesse, også fra folk der måske kom med et mere kunstnerisk sind. Jeg er personligt sådan en, der synes, at fire plus fire giver otte med to streger under, hvor man i kunstverdenen måske er mere abstrakt og synes, at grøn godt kan være rød – og det har været et rigtigt spændende perspektiv for mig at få med, siger HUJ-direktøren.
