Rekonstruktion uden resultat: Konkurs "uundgåelig for selskabet"
Fredag i sidste uge blev Ejendomsselskabet Hejrevej 5 ApS erklæret konkurs af Sø- og Handelsretten. Det skriver Ejendomswatch.
Konkursen er den seneste for selskaberne under ejendomskoncernen Oskar Group, der har været under rekonstruktion siden starten af september. For det københavnske datterselskab er arbejdet nu endt med trist udgang:
- Men det har desværre ikke kunnet lade sig gøre at finde en tilfredsstillende model, som alle kreditorer kunne se sig selv i. Det betyder, at en konkurs desværre er uundgåelig for selskabet, udtaler Jesper Brinkmann, adm. direktør i Oskar Group, ifølge Ejendomswatch.
Renovering og ungdomsboliger
Værdien af ejendommen på Hejrevej 5 i København, der er det konkursramte selskabs aktiv, var i 2022-årsrapporten opgjort til 58,1 mio. kr.
Ejendommen er ifølge årsrapporten købt for at ”udvikle og optimere ejendommen.”
Men det har desværre ikke kunnet lade sig gøre at finde en tilfredsstillende model, som alle kreditorer kunne se sig selv i. Det betyder, at en konkurs desværre er uundgåelig for selskabet Jesper Brinkmann, adm. direktør i Oskar Group
”Der påtænkes igangsat et renoveringsprojekt af den eksisterende ejendom samt nyopførelse af ungdomsboliger i andet halvår 2023. Når projektet er endeligt gennemført, forventer selskabet at beholde ejendommen som en kerneejendom og dermed indgå i koncernens oparbejdelse af en portefølje af ejendomme beliggende i og omkring København,” beskrives det i årsrapporten.
Datterselskab fik lavinen til at rulle
Oskar Group gik i rekonstruktion tidligt i september. Baggrunden var, at pensionsselskabet Pensam havde ophævede en totalentreprisekontrakt med datterselskabet Oskar Byg A/S, som efterfølgende gik konkurs i midten af september.
Jesper Brinkmann fortalte i starten af oktober, at arbejdet med at sikre en bæredygtig fremtid for Oskar Group stadig var i gang, og selskabet sammen med sine kreditorer og samarbejdspartnere ville konkretisere planen, som skal forhindre selskabet i at gå konkurs.
følge orienteringen, som rekonstruktøren havde indleveret til skifteretten, havde Oskar Group bogførte forpligtelser for knap 158 mio. kr., da rekonstruktionen blev en realitet den 6. september. Derudover har selskabet påtaget sig en række garantier og kautioner, som foreløbig er opgjort til 657 mio. kr.
Regnskabsår | 2022 | 2021 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
Bruttofortjeneste | 0,8 | 0,5 |
Resultat af primær drift | 6,3 | 30,8 |
Resultat før skat | 1,2 | 30,1 |
Årets resultat | 0,8 | 23,4 |
Balancestatus | 58,5 | 52,2 |
Egenkapital | 6,7 | 5,9 |
Antal ansatte | 1 | 1 |
Kilde: CVR |