23948sdkhjf

For 3 millioner ny forskning i erhvervsuddannelser: – Omdømmet har taget skade

Med millionbevilling skal RUC-professor forske i, hvordan erhvervsuddannelserne kan blive mere attraktive for landets unge

Riget fattes hænder, og særligt de faglærte af slagsen er der mangel på. Men selvom manglen efterhånden har tiltrukket sig bred politisk opmærksomhed og ført til blandt andet flere penge til landets erhvervsuddannelser, har ingen endnu knækket koden, når det kommer til at trække flere unge i den retning.

Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet er det blot omkring 20 pct. af en årgang, der slår ind på sporet som faglært umiddelbart efter en afsluttet folkeskoleeksamen, og det er baggrunden for, at RUC-professor Martin B. Carstensen netop har modtaget en bevilling på 3,1 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond.

For de midler skal han forske i overgangene i uddannelsessystemet, og hvordan vi indretter det, så flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse.

– Reformer af overgange har gennem de seneste årtier haft meget forskellige mål. Nogle har været rettet mod at undgå, at unge mennesker, som ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, søger ind på en erhvervsuddannelse, for eksempel ved at stille krav om, at man har fået mindst 2 i karakter i dansk og matematik. Her var målet at svække den direkte overgang for de mest udsatte unge fra folkeskolen til erhvervsuddannelse i håbet om at tiltrække flere stærke unge til de faglige uddannelser, fortæller Martin B. Carstensen i en pressemeddelelse.

Et overordnet imageproblem

Andre reformer har blandt andet forsøgt at styrke overgangen mellem grundforløb på erhvervsskolerne og praktikperioder i virksomheder. Ifølge forskeren har det dog vist sig vanskeligt at få en stor del af de unge til at overveje en erhvervsuddannelse.

– Mange unge og deres forældre opfatter erhvervsuddannelse som en ’dead end’ for de dårligste studerende. Her skal man ikke undervurdere betydningen af de diskurser, der har domineret uddannelsesdebatten, hvor høj videregående uddannelse er blevet opfattet som det vigtigste middel til at uddanne befolkningen til at deltage i den internationale økonomiske konkurrence, siger han.

Ifølge Martin B. Carstensen opstod der især i 00’erne en fortælling om, at universitetsuddannelse var vejen til en god, velbetalt karriere, hvorimod erhvervsuddannelse var vejen til nedslidning – hvis man da overhovedet kunne få en læreplads. Det har ikke hjulpet på de stærkeste studerendes motivation til at tage en faglig uddannelse, vurderer forskeren, der ikke finder, at diverse reformer har ændret stort på uddannelsernes overordnede imageproblem.

– Siden 1990’erne har der i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken været fokus på uddannelse som vejen til inklusion på arbejdsmarkedet. Her har erhvervsuddannelserne spillet en central rolle, fordi man har taget imod nogle af de mest udfordrede unge mennesker, der ofte har kæmpet med andre sociale udfordringer, fortæller han og fortsætter.

– Med tiden har man fra politisk hold konstateret, at selvom erhvervsuddannelserne kan gøre meget for at fremme den sociale inklusion, har uddannelsernes omdømme taget skade. Især fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer har gjort meget for at ændre fortællingen om erhvervsuddannelse, men der er stadig lang vej at gå.

Overgangenes betydning

I det nye forskningsprojekt skal Martin B. Carstensen blandt andet studere effekten af ændringer i overgange indenfor erhvervsuddannelsessystemet og mellem erhvervsuddannelse og socialpolitik. Det skal gøre os alle sammen klogere på nogle af de faktorer, der er afgørende for at skabe attraktive uddannelser og skolernes evne til at fastholde studerende.

Målet er at udvikle en samlet teoretisk ramme og via statistisk analyse undersøge forskellige typer af overganges betydning for unges uddannelse og beskæftigelse.

– Man vil nå langt med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, hvis de ses som vejen til en god, stabil indkomst med mulighed for at tage videregående uddannelse, og hvis der skabes rammer for et sjovt ungdomsliv,fastslår Martin B. Carstensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078