23948sdkhjf

Medie: Stort hotelbyggeri oplever problemer med sikkerheden

Byggeriet af Hotel Cabinn Esbjerg er ramt af flere påbud

Hotelbyggeriet ved den gamle Rio-grund i Esbjerg har flere gange haft besøg af Arbejdstilsynet, der har sendt påbud til bygherre Niels Fennet - direktør og stifter af hotelkæden Cabinn - samt en række underentreprenører. 

Det skriver JydskeVestkysten, der har fået aktindsigt i påbuddene. 

Kritikpunkterne går blandt andet på store mængder vand og byggeaffald i de fælles adgangsveje og fællesarbejdsområder, manglende rækværk og risiko for at falde op til cirka 12 meter ned. 

Bekymrede ansatte på byggepladsen har ifølge mediet ringet efter Arbejdstilsynet og bedt om hjælp. 

JydskeVestkysten har forsøgt at få kommentarer fra Niels Fennet. 

Hos CG Jensen, der er entreprenør på råhuset, og som på byggepladsen i Esbjerg har fået to påbud, er det ikke lykkes med interview med divisionschef Jens Bastrup. 

Ifølge Stine Monrad Kollerup, der er kommunikationschef hos CG Jensen, har de som virksomhed straks reageret på de to påbud. Det ved at fjerne vand på fælles adgangsveje samt udbedre et manglende rækværk, som en tredjepart ifølge kommunikationschefen havde nedtaget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079