23948sdkhjf

Nu skal du registrere arbejdstiden, mester! Se her, hvad det betyder for dig

Stort set alle danske arbejdsgivere skal indføre et tidsregistreringssystem, så medarbejderne kan registrere deres daglige arbejdstid

Folketinget har fornylig vedtaget en række lovændringer til arbejdstidsloven. Ændringerne forpligter stort set alle danske arbejdsgivere til at indføre et tidsregistreringssystem, der gør det muligt for medarbejderne at registrere deres daglige arbejdstid. Lovændringerne kommer i kølvandet på en EU-afgørelse, og det er nu vedtaget at ændringerne til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det forklarer Matilde Yvander, som er Legal Consultant hos Visma DataLøn og ProLøn

- Med henblik på at sikre overholdelse af daglig og ugentlig hviletid, fridøgn og maksimal ugentlig arbejdstid bliver arbejdsgivere i medfør af de nye regler forpligtet til at indføre et tidsregistreringssystem, hvor det skal være muligt at registrere og måle hver enkelt medarbejders arbejdstid.

De nye regler kommer til at påvirke de fleste virksomheder og vil kræve, at de implementerer et tidsregistreringssystem, der skal kunne måle arbejdstiden på en objektiv, pålidelig og tilgængelig måde. De nye regler indeholder også undtagelser, der vedrører 48 timers-reglen, reglerne om pause og natarbejde, siger Matilde Yvander.

Det betyder reglerne

De nye regler får den retsvirkning, at virksomheder bliver pålagt et krav om at etablere et tidsregistreringssystem på arbejdspladsen med det primære formål at sikre overholdelse af arbejdstidsreglerne.

Dette system skal have visse specificerede egenskaber:

  • Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt
  • Det skal kunne måle den daglige og ugentlige arbejdstid
  • Medarbejdere skal have adgang til deres egne tidsregisteringsdata
  • Oplysningerne skal opbevares i mindst fem år efter hver referenceperiode

- Som udgangspunkt er der ikke nogen formkrav til tidsregistreringssystemet – ej heller krav om at systemet skal være elektronisk. I praksis må det forventes, at de fleste arbejdsgivere implementerer en digital løsning, da dette vil være den letteste måde at sikre kravet om, at tidsregistreringssystemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt, siger Matilde Yvander.

Undtagelser for visse medarbejdere

Som udgangspunkt vil alle lønmodtagere i en virksomhed blive omfattet af reglerne om tidsregistrering, og tilmed gælde for de medarbejdere, der arbejder ganske få timer om ugen, såvel som for de fuldtidsansatte.

De nye regler indfører dog mulighed for at undtage to medarbejdergrupper i forhold til de nye krav om tidsregistrering, 48 timers-reglen og bestemmelser om pauser og natarbejde. Disse undtagelser vil finde anvendelse, når medarbejdere:

  • Ikke kan forudbestemme deres arbejdstid på grund af arbejdets natur/karakter, eller
  • har mulighed for selv at fastsætte deres arbejdstid.

- For medarbejdergrupper, hvor der kan ske undtagelser, bliver det et krav for virksomheder at inkludere oplysninger i ansættelseskontrakterne, der specificerer, at 48-timers-reglen og reglerne om pauser og natarbejde ikke er gældende. Desuden er der også mulighed for at indgå en såkaldt opt-out aftale, hvor 48-timers-reglen fraviges for overenskomstansatte medarbejdere, såfremt nærmere fastlagte krav hertil er opfyldt, fortæller Matilde Yvander.

Fokus på tidsregistreringssystemer

- Som arbejdsgiver kan man forvente, at kravet om tidsregistrering har en administrativ påvirkning for virksomheden. Alle virksomheder, som ikke allerede har et tidsregistreringssystem, skal begynde at overveje, hvordan de vil implementere et tidsregistreringssystem, da det er vigtigt at overholde de ansættelsesretlige regler, men også de databeskyttelsesretlige regler. Det har derfor stor betydning, hvordan systemet bliver sat op i praksis, fremhæver Matilde Yvander.

- Udover selve tidsregistreringssystemet har arbejdsgiverne også en opgave foran sig i form af at implementere systemet i medarbejderens daglige rutiner. Vi anbefaler, at virksomhederne udarbejder interne retningslinjer og politikker vedrørende tidsregistrering, hvor dette er relevant for virksomheden. Politikken bør indeholde svar på spørgsmål, som f.eks. hvad er arbejdstid? Hvordan registreres frokostpausen, lægebesøget, sygdom? Hvordan og hvornår tidsregistrerer medarbejderen? Alle virksomheder bør også gøre sig tanker om, hvordan de sikrer, at tidsregistreringen rent faktisk sker på tilfredsstillende vis, og hvad de stiller op ved potentielle brud på arbejdstidsreglerne, understreger Matilde Yvander, som er Legal Consultant hos Visma DataLøn og ProLøn

Hun tilføjer, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 2024. Det giver virksomhederne nogle måneder til at få sat et helt nyt tidsregistreringssystem op, samt få udarbejdet politikker, retningslinjer og arbejdsgange i virksomheden.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109