23948sdkhjf

Hundredvis af håndværkere besøgte nordjysk vinduesproducent

Det var en velbesøgt vinduesproducent, som torsdag den 25. januar holdt "åben fabrik" i Hjørring. Her var der flere end 250 håndværkere fra 100 forskellige virksomheder på besøg hos Vindunors fabrik på 14.000 kvadratmeter.

Her var der mulighed for at se de seneste millioninvesteringer i drift og på tæt hånd.

Flere end 250 håndværkere fra over 100 forskellige virksomheder kiggede forbi for at få en rundvisning på den 14.000 kvadratmeter store fabrik og ikke mindst se de nyeste millioninvesteringer i drift.

- Da vi første gang slog dørene op, var det for at give håndværkerne mulighed for at komme bag kulisserne og skabe mere dialog, og det må de have sat pris på – for i år mødte endnu flere op. Det giver os samtidig mulighed for at vise, hvordan vi producerer vinduer og døre og ikke mindst få demonstreret, hvordan vi bruger ny teknologi til at automatisere processer, fortæller direktør i Vindunor Henrik Sørensen og tilføjer:

- Vi oplever nemlig en konstant stigende efterspørgsel, som nødvendiggør større investeringer i at effektivisere processer og øge kapaciteten. Dét vil vi gerne vise dem, da moderniseringen af fabrikken også er med til at sikre, at vi kan forblive konkurrencedygtige og fortsat tilbyde dem danskproducerede kvalitetsprodukter. Og selvom vi får flere maskiner, så får vi faktisk også flere kollegaer i produktionen, så på den måde sikrer vi også danske arbejdspladser.

På dagen var det blandt andet muligt at se virksomhedens millioninvestering og nyeste tilføjelse til maskinparken i drift – en CNC-maskine på hele 33 meter i længden og 12 meter i bredden, som kan fræse og bore i vindueselementer.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vinduesproducenter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.433