– Fuldstændig uacceptabelt: Minister lover bedring men intet quickfix
Af Trusler, forskelsbehandling, løndumping og mørklagte arbejdsulykker.
Det vakte opmærksomhed, da en rapport fra Aalborg Universitet i efteråret afslørede, at migrantarbejdere på danske byggepladser arbejder og lever under svært kritisable forhold.
Blandt politikerne på Christiansborg var forargelsen stor og udtalt, og SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge meddelte på dagen for offentliggørelsen, at han agtede at kalde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om rapportens konklusioner.
Mandag i sidste uge fandt det åbne samråd i Beskæftigelsesudvalget sted, og sammen med Enhedslistens Victoria Velasquez havde Karsten Hønge bedt ministeren redegøre for, “hvordan den systematiske underrapportering af arbejdsulykker og et generelt fravær af et godt arbejdsmiljø for migrantarbejdere i bygge- og anlægningsbranchen ikke har været kendt før, herunder hvilke initiativer ministeren vil igangsætte for at forbedre situationen og inden for hvilken tidshorisont.”
Her startede ministeren med at fastslå, at emnet optager hende meget, og at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft skal ske med respekt for det danske arbejdsmarked og med styr på vilkårene. Før Ane Halsboe-Jørgensen gik videre til svarene på de konkrete spørgsmål, lød der således også en “meget klar og tydelig melding”:
– Det man kan læse i den rapport, skal ikke være gældende på det danske arbejdsmarked. Det er uacceptabelt, og det er umenneskelige vilkår meget af det. Jeg mener, det er fuldstændig uacceptabelt, at det ikke bare engang var sådan på det danske arbejdsmarked, men at det også konstateres i den dag i dag, indledte beskæftigelsesministeren.
Mørketal ingen overraskelse
Klart stod det altså fra samrådets første minutter, at det ifølge Ane Halsboe-Jørgensen skal være trygt og sikkert at gå på arbejde i Danmark, og nogenlunde lige så klart var ministerens svar på første del af samrådsspørgsmålet.
– Der spørges til, hvorfor en systematisk underrapportering af arbejdsulykker ikke har været kendt før, og det frustrerende er vel egentlig at sidde her og sige, at det har man også vidst. Det har jeg talt med flere af tilhørerne om i dag, at man har vidst, og i det hele taget er det ikke helt ny viden, at der er et mørketal, lød det fra beskæftigelsesministeren.
Her pegede Ane Halsboe-Jørgensen på en undersøgelse, Arbejdstilsynet foretog i 2017, som viste, at omkring 50 pct. af ulykkerne i byggeriet ikke bliver anmeldt.
Hovedpointer fra AAU-rapporten
- Undersøgelsen bygger på interviews med 84 migrantarbejdere fra 13 forskellige lande, primært Øst- og Sydeuropa, samt interviews med 37 faglige informanter, herunder arbejdsmiljøkonsulenter mv. hos arbejdsgivere, tilsynsmyndigheder, bygherrerepræsentanter, fagforeningsansatte, byggepladsbesøg samt et litteraturstudie.
- I bygge- og anlægssektoren er antallet af migrantarbejdere de seneste ti år næsten tredoblet til godt 25.000 fuldtidsbeskæftigede i 2023. Stigningen skyldes især migrantarbejdere fra nye EU-lande og de senere år også migrantarbejdere fra tredjelande uden for EU.
- Migrantarbejdere er overrepræsenterede i de fagligste underbrancher i byggeriet, herunder nedrivning af byggeri og varetager i høj grad de farligste og mest krævende job på byggepladserne.
- Fra 2016 til 2022 udgør migrantarbejdere ca. 37 pct. af alle dødelige arbejdsulykker, men udgør kun ca. 12 – 13 pct. af den samlede beskæftigelse i samme periode.
- Migrantarbejderes arbejdsulykker underrapporteres både på skadestuer og især blandt arbejdsgiveres lovpligtige anmeldelser via EASY-registeret. Det estimeres, at ca. kun hver femte arbejdsulykke for migrantarbejdere fra nye EU-lande registreres.
- Migrantarbejderne oplever et enormt arbejdspres, hvor de forventes at arbejde hurtigt, mange timer og uden nødvendige pauser.
- Migrantarbejderne oplever manglende instruktion fra arbejdsgivere og bekymring om deres ve og vel, hvor økonomi og tidsplaner er vigtigere end sikkerhed og helbred.
- Migrantarbejderne beretter at arbejdsmiljøindsatserne ofte har formel karakter, som ikke er beregnet til at gøre en reel forskel for sikkerhed og arbejdsmiljø.
- Migrantarbejderne oplever en høj grad af ulighed og forskelsbehandling set relativt i forhold til danske lønmodtagere. Det gælder bl.a. forhold som løn, arbejdstempo, arbejdstid samt allokering af det dårligste og farligste arbejde.
- Migrantarbejdere, der er mest tilfredse med deres arbejdsmiljøforhold, har ordnede lønforhold, danske kollegaer, normale arbejdstider, modtager grundig instruktion og udfører opgaver, der passer til faglig kunnen. De bliver heller ikke presset på arbejdstempoet.
Kilde: 'Migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen', Aalborg Universitet
– Nu har vi så en rapport, der peger på, at det i særlig grad er arbejdsulykker blandt udenlandske arbejdstagere i byggeriet, der ikke bliver anmeldt, fortsatte ministeren, der understregede, at det faktum ikke alene er problematisk.
– Det er også uacceptabelt.
Her peger pilen dog først om fremmest på arbejdsgiverne, lød budskabet fra Ane Halsboe-Jørgensen.
– Vi har en arbejdsmiljølov i det her land, som meget klart siger, at arbejdsgivere skal anmelde arbejdsulykker – det forventer jeg, at vores arbejdsgivere lever op til.
De følgende minutter brugte beskæftigelsesministeren på at fremhæve de tiltag, regeringen og dens aftaleparter allerede har gjort på feltet. Her pegede hun blandt andet på, at arbejdsulykker er en særlig politisk prioritet i den seneste arbejdsmiljøaftale, og at der i sommer blev fulgt op med en handlingsplan mod arbejdsulykker, der blandt andet pålægger Arbejdstilsynet at gennemføre en “særlig helhedsorienteret indsats i bygge- og anlægsbranchen” med henblik på at styrke sikkerhedskulturen og forebygge ulykker.
– Fordi en ting er, at ulykker ikke bliver anmeldt, når de sker, men det er også for mange ulykker, der sker, sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Historisk høj bevilling
Næste punkt på ministerens dagsorden var de problemer med tilsyn, rapporten også blotlagde, og som heller ikke var nogen stor overraskelse for Ane Halsboe-Jørgensen.
– Rapporten peger også på at flere udenlandske arbejdstagere oplever at få besked på at arbejde på skæve tidspunkter og at gemme sig i skurvognen eller helt forlade byggepladsen, når Arbejdstilsynet fører tilsyn. Det sidste har jeg selv gentagne gange vidnet med egne øjne, når jeg har været med på tilsynsbesøg, og lad mig bare gentage – det er fuldstændig uacceptabelt.
Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen er det dog også et område, der allerede har politisk opmærksomhed, og hun fremhævede blandt andet tilsynets mulighed for at aflægge besøg såvel uanmeldt som på skæve tidspunkter samt muligheden for at aflægge genbesøg i fællesskab med politiet.
– Det gør det sværere for virksomheder at skjule dårligt arbejdsmiljø, men vi er stadig ikke problemet til livs, og fra min stol er jeg glad for, at vi med arbejdsmiljøaftalen har styrket den fælles myndighedsindsats med en historisk høj bevilling til arbejdsmiljøindsatsen og social dumping på 1,3 mia. kr. frem til 2026, sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Før ordet gik tilbage til de fremmødte i salen, fastslog ministeren dog, at myndighedsindsatsen ikke kan stå alene, og hun opfordrede såvel landets arbejdsgivere som arbejdsmarkedets parter til at drage læring af rapportens fund. Og så var der lige tid til en ekstra understregning.
– I det hele taget så er der her at gøre med et problem, som jeg mener, i 2024 er uacceptabelt på det danske arbejdsmarked.
Tolke og løbesko
Da der efterfølgende blev åbnet for spørgsmål fra salen, efterspurgte både Enhedslistens Victoria Velasquez og SF’s Karsten Hønge konkrete svar og løsningsforslag.
Førstnævnte ville blandt andet gerne vide, hvornår regeringens handlingsplan mod arbejdslivskriminalitet og social dumping kunne forventes klar, ligesom Velasquez spurgte til muligheden for at udbrede brugen af tolke i forbindelse med tilsynsbesøg samt at oversætte oplysningsmateriale om arbejdsmarkedsregler og -forhold til flere relevante sprog.
Og skønt ministeren erklærede sig villig til at kigge på de sproglige udfordringer, var hun ikke klar til at afgive løfter om tidsperspektivet.
– Jeg synes, det er noget, vi skal tales ved om og ikke konkludere på et samråd. Og hvad angår handlingsplanen, så ligger der noget analysearbejde, og så kommer vi senere med den del, lød svaret fra Ane Halsboe-Jørgensen.
Heller ikke Karsten Hønge lykkedes med at få nogen løfter fra ministeren, til trods for at SF’eren selv var mødt op med konkrete forslag. Således spurgte Hønge flere gange forgæves til de tre forslag, den tidligere S-regering med opbakning fra blandt andre SF præsenterede i udspillet Danmark kan mere I, ligesom han mente at have en oplagt løsning på en af Arbejdstilsynets udfordringer.
– Løber nogen fra pladsen, så luk byggeriet, indtil de møder op og forklarer, hvad der foregår. Det er fuldstændig uværdigt for alle parter, hvis vi skal sætte efter folk, selvom jeg godt kunne forestille mig, at ministeren med de rigtige løbesko kunne indhente et par østarbejdere, lød det fra Karsten Hønge.
Og selvom Ane Halsboe-Jørgensen tidligere på samrådet havde erklæret, at hun i sådanne situationer ikke ser andre muligheder end at sætte efter, medgav hun, at “det nok er meget godt”, at det ikke er den grundlæggende strategi for at komme problemet til livs.
– Jeg synes, det er godt, at vi har myndighedssamarbejdet, jeg synes, det er godt, at vi har de målrettede tilsyn, og jeg synes i det hele taget, at vores myndigheder vedvarende i de sidste lidt over ti år har fokuseret det her mere og mere, og tager det alvorligt, at det her er en prioriteret indsats, der er afgørende for vores arbejdsmarked, lød det fra ministeren.
Præcis hvad Ane Halsboe-Jørgensen og SMV-regeringen har tænkt sig at stille op med AAU-rapportens konklusioner, står altså i høj grad fortsat hen i det uvisse, men klart står det ikke desto mindre, at problemet har ministeren og hendes kollegers bevågenhed.
– Som jeg også sagde tidligere, så er det en del af den her regerings opdrag og af regeringsgrundlaget, at den her indsats skal styrkes. Vi er i gang med at se på de forskellige bud, der er på bordet, vi vender tilbage med det, men det er opdraget også i regeringsgrundlaget, at vi skal styrke indsatsen mod social dumping, fastslog beskæftigelsesministeren.
