23948sdkhjf

Malermestre mangler opgaver og optimisme

Danske Malermestres konjunkturundersøgelse for første halvår af 2024 tegner et dystert billede af branchens humør

Mens bare syv pct. af landets malermestre mangler arbejdskraft, melder hele 54 pct. om mangel på kunder. Sådan lyder en af konklusionerne i brancheforeningen Danske Malermestres halvårlige konjunkturundersøgelse.

For en tredjedel af de adspurgte virksomheder forventes årets første seks måneder at byde på tilbagegang, og det vækker opsigt hos undersøgelsens ophavsmænd, der dog slår koldt vand i blodet.

– Det er alarmerende, at en tredjedel af malervirksomhederne forventer tilbagegang, men det er desværre ikke unormalt, at medlemmerne har meget negative forventninger på denne årstid, og at disse forventninger ikke holder stik. For udviklingen ender heldigvis med at være mere positiv, udtaler Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre i en pressemeddelelse.

– Sidste år ved denne tid forventede ligeledes netto 31 procent tilbagegang og det endte med at netto seks procent havde fremgang i 1. halvår 2023, lyder det videre.

Bred tilbagegang

Det er derfor også vigtigt at se på andre faktorer såsom ordrebeholdning, ledighed med videre. Denne gang ser situationen i malerbranchen dog mere alvorlig ud, fordi manglen på efterspørgsel er skudt kraftigt i vejret i december 2023, hvor hele 54 procent af malermestrene mangler kunder.

– Vi har ikke set en så stor mangel på efterspørgsel siden februar 2015, påpeger Ole Draborg.

Tilbagegangen i malerfaget er bredt funderet – bortset fra boligselskaber oplever medlemmerne tilbagegang hos alle kundegrupper som private husstande, kontorer, fabrikker, kommune og stat og institutioner og skoler og i kategorien andet.

Ledigheden har i årets første fem måneder af 2023 været én til to procentpoint over ledigheden i 2022. Det var også den klare forventning i starten af året, og forløbet i 2023 tyder ifølge Danske Malermestre på, at mange virksomheder har skilt sig af med arbejdskraft i årets første måned.

Undersøgelsen er foretaget via spørgeskemaer udsendt til Danske Malermestres medlemsvirksomheder, og i alt har 205 virksomhed med i alt 2.320 ansatte deltaget svarende til omtrent 30 pct. Af det samlede bygningsmalerfag.Undersøgelsen er gennemført i årets tre første uger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078