Konkurskarantæne blev indført i 2014 som led i en lov, der skulle gøre op med konkursryttere. Foto: Getty Images/iStockphoto

Det har været længe undervejs, men nu fremsætter regeringen et lovforslag om konkurskarantæne. Det sker knap fire år efter, at den socialdemokratiske regering foreslog det i 2020.

Konkursryttere kan i dag blive dømt til en konkurskarantæne, hvis de har drevet en virksomhed i sænk ved grov uforsvarlighed.

Men det løser ikke hele problemet, mener justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Han vil give private adgang til at se oplysninger i konkursregisteret, så man kan undgå at lave forretning med en svindler. Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Der er desværre nogle, som på en groft uforsvarlig vis misbruger selskaber til at påføre forbrugere, erhvervsdrivende og det offentlige store økonomiske tab.

- Det har givet anledning til en masse sager om konkurskarantæne, som viser, at reglerne har haft en effekt i den virkelige verden, siger han.

Direktører, som kommer i konkurskarantæne, må ikke stå i spidsen for et anpartsselskab eller et aktieselskab i en periode på typisk tre år.

Konkurskarantæne blev indført i 2014 som led i en lov, der skulle gøre op med konkursryttere.

Siden har skifteretterne oftere og oftere benyttet sig af muligheden for at give direktørerne karantæne.

Siden er der pålagt 11.711 konkurskarantæner.

- Det vil kunne bidrage til, at håndværkeren, rengøringsfirmaet eller privatpersonen i højere grad selv kan være med til at sikre sig mod potentielle tab, siger ministeren.

Konkursrådet videregav i sommeren 2023 en række forslag til en ændring af reglerne.

På den baggrund har regeringen valgt en model, der giver offentligheden fuld adgang til at søge på aktive karantæner i konkurskarantæneregisteret.

Adgang til it-registeret er endnu ikke på plads, hvorfor det er uvist, hvornår offentligheden kan få adgang.

/ritzau/