Ny aftale baner vej for juniormesterlære – men ikke alt står klart
Af Regeringen har sammen med fire partier indgået en aftale om folkeskolen, der blandt andet indeholder færre prøver og muligheden for juniormesterlære. Det oplyser parterne tirsdag på et pressemøde.
Med aftalen, som i alt består af 33 initiativer, prioriteres varigt 740 mio. kr. årligt til at styrke folkeskolen. Dertil kommer en række engangsinvesteringer, som for eksempel en saltvandsindsprøjtning på 540 mio. kr. til flere fysiske bøger som modvægt til skærmbaseret undervisning. Desuden investeres der 2,6 mia. kr. til flere faglokaler for bl.a. at sikre fysiske rammer, der understøtter en mere varieret undervisning.
Hos SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, kategoriserer man aftalen som vigtig for erhvervslivet, og adm. direktør Jakob Brandt glæder sig over flere af de nye initiativer.
- Mere praktisk undervisning i folkeskolen kan være løsning på de enorme udfordringer vi har med at tiltrække elever til erhvervsuddannelserne. Ros til regeringen og forligskredsen for at give unge mulighed for at stifte bekendtskab med de praktiske fag allerede i folkeskolen, udtaler han i en pressemeddelelse.
En lukket dør?
Aftalen betyder, at elever i folkeskolen nu får mulighed for at komme i juniormesterlære flere gange om ugen, og en undersøgelse fra SMVdanmark har da også vist, at netop en mere praktisk tilgang til undervisningen i folkeskolen står højt på danskernes ønskeliste.
Her synes 8 ud af 10 adspurgte, at det er en meget god eller god idé at alle folkeskoleelever får mulighed for at vælge en praktisk spor i udskolingen, og ifølge Jakob Brandt, kan juniormesterlære være med til overbevise flere elever om at tage en erhvervsuddannelse.
- Unge i folkeskolen får nu mulighed for at komme i juniormesterlære, hvor de kan opleve, hvad det vil sige at arbejde med hænderne. Folkeskolen har længe været en boglig motorvej til de gymnasiale uddannelser, og danskerne har efterspurgt muligheden for at få mere praktik ind i undervisningen, siger Jakob Brandt fra SMVdanmark.
For SMVdanmark er det dog afgørende, at elever, der vælger juniormesterlære, ikke udelukker sig selv fra at gå i gymnasiet.
- Vi ved hvor vigtigt det er for både unge og deres forældre at holde så mange døre åbne som muligt. Mange vil gerne prøve et praktisk spor, men ikke hvis de dermed udelukker sig selv fra senere at kunne starte i gymnasiet. Derfor er det problematisk, at det med aftalen er uklart, hvordan elever efter juniormesterlære kan kvalificere sig til at vælge gymnasiet, siger Jakob Brandt.
Stadig et upopulært valg
I sidste uge blev årets søgetal for erhvervsuddannelserne offentliggjort, og igen har kun cirka hver femte elev valgt en erhvervsuddannelse. Det er langt fra regeringens mål om at 30 pct. af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.
- Vi står med et enormt problem, hvis vi ikke får flere unge til at interessere sig for en ungdomsuddannelse. Det er især et problem i København og Århus samt de nordsjællandske kommuner, hvor forsvindende få vælger en erhvervsuddannelse. Generelt skal niveauet forberedes i hele landet, og juniormesterlære kan være en skridt på vejen, siger Jakob Brandt.
Aftaleparterne bag den nye folkeskoleaftale tæller ud over regeringspartierne LA, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.
