23948sdkhjf

Byggemarked gik konkurs: Snart falder auktionshammeren for sidste gang

For snart to måneder siden var det slut med XL Byg i Malling

En skrantende økonomi endte med at få den ultimative konsekvens for et XL Byg-byggemarked i Aarhus-forstaden Malling. 

Og nu melder Campen Auktioner om en snarlig deadline for at få fingrene i et varelager for millioner

- Vi har virkelig kunne mærke, at det har fået folk til tasterne. Vores kundeserviceteam har haft travlt, og der er blevet budt lystigt på de mange online auktioner, udtaler vicedirektør i auktionsselskabet, Bjørn Søby Jakobsen. 

Selskabet bag byggemarkedet, J. Torstensen A/S, kom ud af sit seneste regnskabsår med et minus på næsten to millioner kroner.

J. TORSTENSEN A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 7,1 10,3 9,4
Resultat af primær drift -1,0 1,0 1,6
Resultat før skat -1,9 0,4 0,9
Årets resultat -1,9 0,3 0,6
Balancestatus 30,1 31,3 27,4
Egenkapital 1,9 4,2 4,1
Antal ansatte 16 19 17
Kilde: CVR

23. januar kom dødsstødet så, da skifteretten tog selskabet under konkursbehandling.

Siden har Campen Auktioner stået for tømningen af XL Bygs lokaler, og "over 50 auktioner og flere tusinde effekter" har konkursboet efter byggemarkedet været opdelt i, skriver auktionshuset. 

Hammeren falder for sidste gang på auktionsartiklerne 30. marts. 

- For at spare flytteomkostninger til auktionshuset og samtidig gøre processen så tilgængelig som muligt for private købere, blev beslutningen truffet om at holde auktionen som en onlineauktion på den nuværende adresse, hvor effekterne befinder sig, og hvor det hele allerede var organiseret i butikken og lageret, udtaler Bjørn Søby Jakobsen. 

Ny lejer på adressen i Malling er en konkurrent til XL Byg. 

Lavprisbyggemarkedet Jem & Fix indtager således lejemålet snarest, når konkursboet er tømt. Kæden kommer til at åbne sin danske butik nummer 129 i lokalerne på Holmskovtoften. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: konkurs auktion byggemarkeder
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.377