23948sdkhjf

100 millioner og tæt ved tre år senere: Nu afleverer de svømmehal

Efter en gennemgribende renovering og test af vandbehandlingsanlæggene er nøglerne til Frederiksberg Svømmehal netop blevet overdraget til Frederiksberg Kommune

De dårlige historier om markante forsinkelser, en ekstraregning på et trecifret millionregning og en voldgiftssag har klæbet til renoveringen af den snart 90 år gamle Frederiksberg Svømmehal. Men nu er der godt nyt. 

Hovedentreprenøren, VM – Viuff & Mørkebæk, har sammen med kommunens totalrådgiver Cowi netop afleveret Frederiksberg Svømmehal til Frederiksberg Kommune efter længere tids renovering.

- Afleveringen er en stor milepæl i ethvert stort byggeri, og den har netop fundet sted i Frederiksberg Svømmehal, udtaler borgmester Michael Vindfeldt (S) i en pressemeddelelse.

Dermed holdt den lokalpolitiske frontmands udmelding fra november stik. Dengang lød det, at den snart 90 år gamle, historiske svømmehal, ville blive overdraget i april.

Tidligere har tonen mellem de udførende og bygherren ellers været af en helt anden karakter.

Kæmpe ekstraregning

VM vandt i efteråret 2022 færdiggørelsen af renoveringen af Frederiksberg Svømmehal efter et geneudbud. Forinden havde kommunen i januar 2022 ophævet kontrakten med den tidligere entreprenør, Skou Gruppen, og der kørte et juridisk efterspil i Voldgiftsnævnet. 

Problemramt renovering

Funkisbygningen Frederiksberg Svømmehal er tegnet af arkitekten A.S. Lauritzen og opført i perioden 1931-1934.

Kunstneren Vilhelm Lundstrøm udførte i 1933-1937 store mosaikudsmykninger, som kan ses i hvert hjørne af svømmehallen og ved bagvæggen i Familiehallen.

Renoveringen af bygning og bassiner har været en langstrakt affære.

Ifølge tidsplanen skulle bygningen være genåbnet i juli 2021 efter et års omfattende renovering.

I et forsøg på at få renoveringen på rette spor indgik bygherre, Frederiksberg Kommune, og entreprenør, Skou Gruppen A/S, i juni 2021 en aftale, som satte aflevering til januar 2022. Planen holdt ikke, og i december 2021 endte det med varsling om ophævelse af samarbejdet, en trussel der blev til virkelighed i januar 2022.

Frederiksberg Kommune meldte siden ud, at færdiggørelsen skulle vare indtil udgangen af 2023. Sådan lød det også efter et genudbud, hvor Viuff Anlæg blev valgt til at afslutte renoveringen. Siden fulgte endnu en forsinkelse, der satte aflevering til april 2024, en dato der siden er bekræftet af borgmester Michael Vindfeldt.

Prisen for renoveringen lød ved starten af 2020 på cirka 78 mio. kr., Det tal var forud for ophævelsen af kontrakten med Skou Gruppen steget til 100 mio. kr. I december 2023 var det "aktuelt" steget til 200 mio. kr. 

 

Renoveringen af svømmehallen, som blev opført i perioden 1931-1934, skulle ifølge den oprindelige tidsplan være afsluttet med genåbning i juli 2021 efter et års omfattende istandsættelse. Efter overskridelse på overskridelse hedder det nu juni 2024.

Prisen for renoveringen lød ved starten af 2020 på cirka 78 mio. kr., Det tal var forud for ophævelsen af kontrakten med Skou Gruppen steget til 100 mio. kr. Hvor prisen ender, fremgår ikke, men i december 2023 oplyste Frederiksberg Kommunes til Licitationen, at "Renoveringen af svømmehallen beløber sig aktuelt til cirka 200 mio. kr."

Frem mod genåbning af svømmehallen i juni måned vil de næste måneders fokus være på forberedelse af idriftsættelse. Arbejdet indebærer blandt andet færdiggørelse af saunaer og vandrutsjebane, generel indflytning, oplæring af nyt personale og sidste finish.

Fornyet farve i mosaikkerne 

Renoveringen har ikke kun løftet den historiske svømmehal fra 1934 til nutidens højeste standarder inden for miljø og sikkerhed, men er udført med dyb respekt for svømmehallens arkitektur og karakter. 

Blandt andet vil man kunne nyde de smukke og nænsomt afrensede mosaikker af Vilhelm Lundstrøm fra perioden 1933 til 1937, der efter grundig konservatorbehandling nu fremstår med fornyet farveglød. Samtidig vil rutsjebanen vende tilbage i en ny grøn farve, som er blevet nøje afstemt efter svømmehallens oprindelige farvesætning. Rutsjebanen har samme længde på 105 meter og vil sno sig i samme forløb som tidligere.

Frederiksberg Svømmehal åbner ved en større fejring i juni måned.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.522