23948sdkhjf

Får millioner til styrket undervisning

Med en ny millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden vil Mercantec styrke koblingen mellem uddannelsesspecifikke fag og gymnasiefag

Med 3,7 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden har Mercantec i Viborg iværksat et toårigt projekt, der skal sikre en stærkere kobling mellem gymnasiefag og uddannelsesspecifikke fag på tre af skolens tekniske EUX-erhvervsuddannelser.

Det gælder uddannelserne til EUX Datatekniker, EUX Personvognsmekaniker og EUX Automatiktekniker, og projektet, der går under navnet EUX STEM Integration, sigter mod at styrke samarbejdet mellem fagene på de tre uddannelser for at forbedre læringsmiljøet for Mercantecs EUX-elever.

Der deltager både lærere og elever i projektet, som har til formål at fremme praksisnærheden i EUX-uddannelsen ved at etablere professionelle tværfaglige EUX-teams og udvikle og afprøve helhedsorienterede STEM-undervisningsforløb på de tre tekniske uddannelser.

- I Viborg oplever vi, at flere og flere virksomheder ansætter EUX-lærlinge. Derfor er vi naturligvis også meget glade for, at vi med denne flotte bevilling fra Novo Nordisk Fonden kan bidrage til, at vi udvikler på vores undervisningspraksis på EUX-uddannelserne, siger Mercantecs direktør Adrian Tresoglavić i en pressemeddelelse

Nye metoder og redskaber

Gennem projektet vil gymnasielærere og faglærere på de tre uddannelser blive opkvalificeret med pædagogiske og undervisningsmæssige redskaber og metoder, så de efterfølgende kan udvikle og implementere nye tværfaglige undervisningselementer på de tre tekniske EUX-uddannelser.

En række virksomheder vil blive inkluderet som cases i de tværfaglige undervisningsforløb med det formål at gøre undervisningen endnu mere virkelighedsnær.

- Vi er begejstrede for projektet. Det vil styrke vores tekniske EUX-uddannelser. Vores undervisere udviser et meget stort engagement og en vilje til at gøre en stærk indsats for at højne den fælles faglighed yderligere. Jeg ser meget frem til at følge projektets fremskridt og dele vores resultater, siger Mercantecs uddannelseschef John Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079