23948sdkhjf

Flügger ramte over forventningen i 2023

Flügger er blevet mindre, men holder sig indenfor egne prognoser i foreløbigt regnskab

Rettelse 15. maj 12:24:Det fremgik tidligere af denne artikel, at Flügger Group tabte 400 millioner kroners omsætning i 2023/2024. Den reducerede omsætning skyldes dog virksomhedens frasalg af russiske Eskaro. Det er korrigeret, og Mester Tidende beklager fejlen.

Læs også: Regnskab fra Flügger: Solgte russisk engagement for én euro

De endelige tal lander først henover sommeren, men allerede nu tegner det pænt for Flügger Group, der lever op til egne forventninger i regnskabsåret 2023/2024.

Det fremgår af en meddelelse på selskabets hjemmeside.

- Vi leverer et resultat i tråd med det, vi har lovet - og en smule mere, når vi ser på salget, udtaler administrerende direktør Sune Schnack om resultatet baseret på det foreløbige, ureviderede regnskab

Flügger Group
Regnskabsår 2022/2023 2021/2022
Valuta DKK mio. DKK mio.
Nettoomsætning 2.550 2.520
Bruttofortjeneste 1.191 1.268
Resultat af primær drift 43 41
Resultat før skat 11 27
Årets resultat 14 -8
Balancestatus 2.132 2.226
Egenkapital 774 919
Antal ansatte 2.234 2.410
Kilde: Flügger Group årsrapport 2022/2023

400 millioner kroner

Flügger Group havde lovet en omsætning i intervallet 2,1-2,2 mia. kroner, og med et foreløbigt resultat på 2,208 mia. kr. må det løfte siges at være indfriet, selvom koncernen samtidig må se omsætningen svinde ind med næsten 400 millioner kroner i forhold til det seneste regnskabsår. 

Det skyldes dog ifølge Flügger Group selv primært fraværet af virksomhedens engagement i den russiske Eskaro-koncern, som man frasolgte for blot én Euro tilbage i 2023. Dengang lød forventningen på et omsætningshug på 20 procent. 

Direktør Sune Schnack glæder sig over den positive udvikling.  

- Flügger har fortsat været præget af en normaliseringsperiode samt en lav markedsvolumen særligt i Norden, og vi glæder os over, at vi med vores konsistente kundefokus er på rette vej, siger CEO Sune Schnack.

Flügger

  • Flügger Group er en international koncern med afsæt i Norden. 
  • Den årlige omsætning er på cirka 2.200 mio. DKK. 
  • Virksomheden er børsnoteret og har mere end 1.600 medarbejdere.
  • Flügger er børsnoteret, men familien Schnack er med Ulf og Sune Schnack fortsat hovedaktionærer. 
  • Ulf Schnack overtog ledelsen fra sin far i 1970, og siden den 1. april 2021 har Sune Schnack været administrerende direktør.
  • Flügger Group har i alt 7 fabrikker i 4 lande, som producerer både værktøj, maling og designtapeter. 

Kilde: Flügger Group

Direktøren satte lignende ord på det svigtende nordiske marked i forbindelse med Flügger Denmarks seneste kvartalsregnskab, hvor virksomheden formåede at skære hele 16 procent af underskuddet. 

- Salget udviklede sig overordnet set positivt, og vi oplever fortsat en tilvækst i antal handlende kunder, sagde Sune Schnack dengang til DetailWatch.

Flügger Group forventer desuden at lande et samlet driftsresultat på 68 millioner kroner, når den endelige årsrapport for selskabet offentliggøres 27. juni. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111