23948sdkhjf

Milliardregning bremsede Bellahøj-renovering: Nu er nedrivning på bordet

Nytænkning af Bellahøjhusenes fremtid kan betyde nedrivning af boligtårnene ved København efterfulgt af en genopbygning

En nedrivning af de ikoniske boligtårne Bellahøjhusene ved København er kommet i spil.

Det drastiske skridt er drøftet på et møde mellem SAB, boligselskabet bag højhusene, Slots- og Kulturstyrelsen samt et unavngivet arkitektfirma. Det skriver SN.dk på baggrund af en aktindsigt i dokumenter fra mødet.

En renovering og forstærkning af højhusene på Bellahøj ved København blev taget af bordet for tre måneder siden, da det viste sig at ville koste 2,6 mia. kr.

SAB vil ikke kommentere en eventuel nedrivning overfor SN.dk.

Fra Slots- og Kulturstyrelsens side peges på Bellahøjhusene arkitektoniske og kulturhistoriske betydning.

- Derfor er det vigtigt, at boligselskaberne sikrer en grundig undersøgelse af bygningerne, inden man konkluderer noget, skriver styrelsen blandt andet i et svar til avisen.

På mødet om Bellahøjhusenes fremtid skulle en sokkelrenoveringsmodel, hvor bygningen rives ned soklen og genopføres, men de oprindelige intentioner bevares. Metoden skulle være ifølge de første beregninger være en mulighed indenfor den bevilgede ramme.

Tre hovedårsager

SAB’s højhuse er blandt de første i Danmark af sin art og har været meget omdiskuterede, da en række analyser har vist, at husene ved kritisk vind er sammenstyrtningstruede

Da milliardregningen for en renovering af boligtårnene blev præsenteret for offentligheden i marts, var det med tre hovedårsager.

Dels var helhedsplanen udvidet med ekstra opgaver, da der var blevet nødvendigt med miljøsanering i bygningerne. Altanerne vist sig at være i en dårligere forfatning end først antaget, og endelig er der stigninger i byggepriser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.797