23948sdkhjf

100 ton gravemaskine balancerer på kanten af Lynetteholm

VG Entreprenør A/S har taget det helt tunge materiel i brug på den kunstige halvø Lynetteholmen i København

Der skal specialmaskiner til, når der skal arbejdes der, hvor land og vand mødes. Og det er lige netop, hvad VG Entreprenør A/S fra Lemvig har specialiseret sig i: Kystsikring, etablering og renovering samt udvidelse af havne. 

Den type anlægsarbejder kræver tunge, kraftige, hårdføre og langtrækkende maskiner.

Lemvig-virksomhedens evner og en ny 100 ton tunge Hitachi ZX890LCH-7 er i øjeblikket en del af udførelsen af dæmningsperimeteren for Lynetteholm i København. På den kunstige halvø udføres et stort opfyldningsarbejde, som strækker sig over et par år.

VG Entreprenør

  • VG Entreprenør blev i 2010 opkøbt af Aarsleff-koncernen, og virksomheden er siden da udviklet en del, men arbejder fortsat som en selvstændig enhed
  • I dag beskæftiges der godt 30 medarbejdere med alle typer af vandrelaterede projekter

Gravemaskinen, der er leveret af H.P. Entreprenørmaskiner, er specialopbygget af Hitachi med længere bom og stik, som rækker 22 meter ud. Det kræver kræfter, mange kræfter. Desuden er der behov for en meget præcis og stærk hydraulik, så maskinen arbejder præcist.

Konsekvent udskiftningspolitik

Adm. direktør i VG Entreprenør, Uffe Larsen, peger i den forbindelse på betydningen af maskinernes driftssikkerhed:

- Det er en meget vital del af virksomheden, når specialmaskiner ikke umiddelbart kan erstattes ved eventuelt nedbrud, siger direktøren i en pressemeddelelse. 

- Vi må nødvendigvis være meget konsekvente i vores udskiftningspolitik og samtidig altid skele kraftigt til markedets behov, og ofte et år før det opstår, uddyber Uffe Larsen.

Lynetteholmen kort fortalt

  • Lynetteholm skal etableres som en halvø mellem Refshaleøen og Nordhavn med et kystlandskab ud mod Øresund, der skal bidrage til at stormflodsikre København fra nord
  • Arealet etableres i forlængelse af Refshaleøen og frem til Kronløbet ved Nordhavn i Københavns Havn. Med etableringen vil der komme en ny ind- og udsejling til Københavns Havn (Kronløbet) mellem Lynetteholm og Nordhavn
  • Lynetteholms samlede areal bliver 275 hektar og får et kystlandskab ud mod Øresund, der forventeligt kommer til at udgøre cirka 60 hektar af det samlede areal

By & Havn

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094