23948sdkhjf

Ejerleder sælger sidste aktier i udfordret familievirksomhed

En fynsk vinduesvirksomhed kommer nu 100 procent på norske hænder

STM Vinduer er kommet på nye hænder. 

Det skriver Fyns Amts Avis. 

Ifølge virksomhedens seneste årsregnskab har familien bag vinduesvirksomheden solgt sine resterende aktier til NorDan. 

Allerede tilbage i 2020 købte den norske vinduesproducent store dele af STM Vinduer, herunder en fabriksbygning på Langeland, samt 70 procent af driftsselskabet bag. Nu er også de sidste 30 procent overdraget til virksomheden. 

Ifølge forhenværende ejerleder Henrik Eriksen var det bestemt et valg, der førte mange søvnløse nætter med sig, men som nu har vist sig at være det helt rigtige for den virksomhed, hans farfar grundlagde i 1942. 

- Vi stod foran nogle store investeringer og for os søskende, der hæfter på 30 procent, ville det blive vanskeligt at bidrage til. Vi ville ikke stå i vejen for Nordans ambitioner, siger han til Fyns Amts Avis. 

Henrik Eriksen beholder foreløbigt sin rolle som direktør hos STM Vinduer under det nye ejerskab. 

Underskudsforretning

2022 bød på et underskudsresultat for STM Vinduer, og det var da heller ikke en videre optimistisk direktør, der dengang spåede, at 2023 ikke ligefrem ville yde på "prangende" resultater. 

Og den spådom har vist sig at holde stik for vinduesproducenten, der udbyggede underskuddet på bunden til knap 15 millioner kroner. 

STM VINDUER A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 44,9 43,3 73,0
Resultat af primær drift -17,8 -16,7 11,7
Resultat før skat -19,3 -16,9 11,3
Årets resultat -15,0 -13,1 8,9
Balancestatus 101,9 98,8 114,3
Egenkapital 20,5 4,5 20,5
Antal ansatte 112 115 128
Kilde: CVR

Det har ifølge selskabets årsrapport gjort det nødvendigt med et koncerntilskud fra den nye ejer, NorDan, på 31 millioner kroner. 

Ifølge ledelsesberetningen opererer virksomheden i "en branche med faldende aktivitet". Derfor vil man fortsat have fokus på "optimering af drift og indtjening i 2024", lyder det. 

Henrik Eriksen overtog direktørposten fra sin far i 2022 efter mere end 31 år som fabrikschef i det nu forhenværende familieforetagende. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: vinduesproducenter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.39