23948sdkhjf

Derfor er det vigtigt at vide, hvad der skal registreres som arbejdstid, mester!

Korrekt tidsregistrering muliggør korrekt aflønning samt optimering af arbejdsprocesser og ressourcefordeling, lyder det fra chef i juridisk afdeling

De fleste virksomheder er nok allerede i fuld gang med at leve op til ændringerne i arbejdstidsloven. Specielt i betragtning af, at ændringerne trådte i kraft den 1.juli.

Ændringerne, som betyder, at lønmodtagere skal registrere deres arbejdstid, skal sikre lønmodtagernes overholdelse af en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer, et ugentlige fridøgn og 11 timers daglig hviletid.

Mester og andre arbejdsgiver skal derfor implementere et arbejdstidsregistreringssystem, der afdækker, hvor mange timer medarbejderne arbejder. Men, det er ikke den eneste udfordring. Mester skal nemlig også sikre, at registreringen er korrekt og det kræver bl.a. en præcis definition af, hvad der skal registreres som arbejdstid. Er det f.eks. arbejdstid, når svenden sidder i bilen på vej til byggepladsen, eller starter arbejdstiden først på byggepladsen?

Skal man sikre korrekt registrering, er det ifølge Lisbeth Lindorff Riis, chef for den juridiske afdeling i Azets, der bistår virksomheder med rådgivning og assistance til løn, HR og økonomi, afgørende, at arbejdsgiverne får defineret, hvad der hører ind under arbejdstiden.

Kan give effektive sidegevinster

Selvom lovændringen på den korte bane betyder mere arbejde for virksomhederne, skal arbejdsgiver ifølge chefen for den juridiske afdeling i Azets, Lisbeth Lindorff Riis, se lovændringen som en oplagt mulighed for et optimere arbejdsprocessen i forhold til lønkørsel.

- Nogle vil måske se det som en unødvendig ændring i arbejdsgangen, men en korrekt tidsregistrering muliggør korrekt aflønning, optimerer arbejdsprocesser og ressourcefordeling og er derudover med til at skabe tryghed hos medarbejderne. Derfor kan det sagtens ende med en række gevinster for virksomhederne at indføre arbejdstidsregistreringen - f.eks. færre fejl i lønkørslen, mener Lisbeth Lindorff Riis.

- Det er vigtigt at få defineret og formidlet til medarbejderne, hvornår arbejdstiden begynder og slutter. Er det, når man sidder i toget på vej til mødet, eller først når man er ankommet til mødet? Når arbejdsgiver og arbejdstager har forskellige forståelser af arbejdstiden, er der risiko for skæv arbejdstidsregistrering, og det vil efter den 1. juli betyde en vis sandsynlighed for overtrædelse af arbejdstidsloven, som principielt i sidste ende kan resultere i et krav om betaling af godtgørelse til medarbejderen, pointerer Lisbeth Lindorff Riis

For at sikre overholdelsen af den nye lov anbefaler Lisbeth Lindorff Riis derfor, udover registreringssystemet, også at implementere en arbejdstidsreguleringspolitik, der tydeligt definerer, hvad arbejdstiden er, så medarbejderne ikke er i tvivl.

Meget frie rammer for registreringen

Den nye arbejdstidslov stiller en række krav til arbejdstidsregistreringen, som arbejdsgiveren skal overholde. Medarbejderne skal have fri adgang til at tilgå systemet for registrering af arbejdstid, og så skal oplysningerne gemmes i fem år. Den nye lov giver dog den enkelte arbejdsgiver frihed til at vælge det system, der passer bedst til virksomhedens behov.

Læs også: Du må gerne tidsregistrere på en køkkenruller - men der er bedre løsninger

- Tidsregistreringen kan foregå manuelt i et excel-dokument, i en app eller ved at indføre et stempel ind og ud-system. Det er op til den enkelte virksomhed at vælge den løsning, der er bedst for dem, fortæller Lisbeth Lindorff Riis og tilføjer, at arbejdsgiveren med fordel kan inddrage medarbejderne og involvere dem i beslutningen om, hvilket tidsregistreringssystem der skal anvendes:

- Man kan også sagtens nøjes med at registrere afvigelser fra den faste arbejdstid, så medarbejderne kun behøver at registrere, når arbejdstiden ændrer sig.

Nu skal du registrere arbejdstiden, mester - se her hvad det betyder for dig

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.09