23948sdkhjf

Ledelseskaos hos elementproducent: Ny topchef kalder det en "turbulent tid"

Flere direktører er blevet udskiftet på kort tid. Efter få måneders ansættelse har den nye adm. direktør nu en plan for, hvordan der igen skabes sorte tal hos den store producent af tag- og facadeelementer. 

En tumultarisk periode med direktørskifter på stribe skal nu være en saga blot.

Det er i hvert fald meldingen fra den nye topchef i Taasing Elementer, Morten Walsted, der skriver sig ind som selskabets adm. direktør nummer tre - på bare ét år. Og den fjerde, hvis man går et par måneder længere bagud i tiden.

Morten Walsted lægger da heller ikke skjul på, at det har været en kaotisk periode med de mange udskiftninger på topposten krydret med et underskud i 2023, der var det største i et årti for virksomheden, der er specialiseret i tag- og facadelementer.

Men nu skal der ro på forretningen med den nye direktør som en permanent løsning.

- Bestyrelsen ser mig i front for et langsigtet mål, og det er det, som jeg har committed mig til, siger Morten Walsted.

Morten Walsted blev maj ansat i en nyoprettet stilling som driftsdirektør, hvor han skulle bidrage med erfaring inden for ledelse, produktionsoptimering, kvalitetsstyring og lean management fra mere end 20 år i Velux-koncernen.

Svingdør på direktionsgangen

Navneskiltet på direktørens dør hos Taasinge Elementer i Svendborg er blevet skiftet med høj fart.

Seneste navn på listen er Morten Walsted, der blev adm. direktør 1. juli 2024.

Han overtog direktørposten efter Birgitte Clausen, som blev adm. direktør på permanent basis i efteråret 2023. Forinden havde hun i en periode fungeret som konstitueret direktør. Hendes tid i toppen af selskabet går dog længere tilbage. 

I første omgang blev Birgitte Clausen en del af direktionen i Taasinge Elementer i juni 2022 som ligestillet direktør sammen med daværende adm. direktør Martin Tholstrup.

I maj 2023 meddelte Martin Tholstrup, efter seks år som direktør, at han ønskede at fratræde sin stilling.

Ved samme lejlighed forlod Birgitte Clausen direktionen, men fortsatte som konstitueret daglig leder i det norske datterselskab, RVT.

Tredje adm. direktør blev hyret til juni 2023, hvor Torben Birch satte sig i direktørstole. Det blev dog et kort bekendtskab.

Allerede i september annoncerende elementproducenten, at man havde sat gang i rekrutteringen af en "ny, kommercielt erfaren" adm. direktør, og at Birgitte Clausen var indsat midlertidigt på posten.

De redskaber får han nu mulighed for at bruge i sin nye rolle, hvor han efter mindre end tre måneder i virksomheden erstatter Birgitte Clausen, som nåede omkring ni måneder i spidsen for Taasinge Elementer.

Før det nåede Torben Birch at sidde der i kort tid, efter han afløste Martin Tholstrup.

Morten Walsteds fremmeste opgave bliver at indfri det store, uforløste potentiale, som han selv ser i produkterne, og dermed sikre sorte tal på bundlinjen.

- Det er en forudsætning, konstaterer Morten Walsted med tilføjelsen, at det økonomiske mål er at skabe en langsigtet lønsomhed.

På bagkant af selskabets store underskud i 2023 lød det, at ordrebeholdningen var forbedret markant, samt de indgåede ordrer dækkede den budgetterede omsætning for 2024.

Udsigterne får dog ikke den nye topchef til at slappe af. Det gælder om at holde snuden i sporet.

- Jeg vil altid gerne have mere i ordrebøgerne, understreger han.

Har fået arbejdshandskerne

Til at nå de mål har han "fået arbejdshandskerne" fra bestyrelsen til at forme rammerne for vejen frem.

- Det skal jeg gøre sammen med resten af ledelsen, forklarer han og betegner sig som bedst i samarbejde med hold.

Vejen frem er i hans optik at fastholde de eksisterende kunder og få flere i folden:

- Vi skal se ind i salget og positionere os endnu bedre. Blandt andet ved at være tidligere med i processen med vores løsninger, forklarer Morten Walsted.

Taasinge Elementer

  • Taasinge Elementer er etableret i 1971 og er blandt landets største producenter af præfabrikerede tag- og facadeelementer i træ. 
  • Virksomheden har to fabrikker i Danmark – på Tåsinge og i Sindal – samt en fabrik i Letland. De tre fabrikker producerer tilsammen cirka 300.000 kvm træelementer årligt til alle former for nybyggeri samt energirenovering.
  • Siden 2017 har Taasinge Elementer været en del af den børsnoterede koncern, Nordic Waterproofing, som også ejer blandt andet Phønix Tag og Hetag i Danmark.
  • Taasinge Elementer har eget montagefirma (TE Montage) og ejer desuden virksomhederne Annebergs Limtræ (Danmark), RVT (Norge) og LV Elements (Letland).

Kilde: Taasinge Elementer

- Punkt nummer to er, at vi skal digitaliseres meget mere, tilføjer han.

Det gælder i grove træk om stærkere styring af selskabets forsyningskæder og IT ved at indføre et mere professionelt ERP-systemer på tværs af Taasinge Elementers tre fabrikker i Tåsinge, Sindal samt fabrik i Letland.

Desuden vil Morten Walsted arbejde på, hvordan trævirksomheden kombinerer salg med flere serviceydelser. Eksempelvis at tilbyde montage sammen med elementer eller give kunderne tips og trics til hurtigere og bedre montage. 

Nedtoner dramatik

Muligheden for at overtage posten som adm. direktør i Taasinge Elementer for at forløse de mange planer lå ellers ikke i kortene, da Morten Walsted blev præsenteret i en nyoprettet stilling som driftsdirektør for mindre end tre måneder siden. Men sådan er det altså gået.

- Vi skulle være et godt makkerpar, forklarer Morten Walsted om det tiltænkte samarbejde med sin direktørforgænger, Birgitte Clausen.

- Hun er stærk på det organisatoriske, og jeg er bedre på driften, og hvordan vi tjener penge på driften, tilføjer han.

Den nye topchef understreger også, at firmaets farvel til Birgitte Clausen efter hans overbevisning er sket ganske udramatisk. 

Morten Walsted har også kun godt at sige om sin direktørforgænger:

- Hun har gjort en kæmpe indsat i en turbulent tid for Taasinge Elementer, understreger Morten Walsted

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187