23948sdkhjf

Brugte toiletter friskes op og genbruges

Jensen Genbrug og Geberit A/S giver brugte toiletter nyt liv

I stedet for at ende som nedgravet deponiaffald får brugte toiletter nu en chance for et nyt liv gennem en omfattende opgraderingsproces. Det sker gennem et partnerskab mellem Jensen Genbrug og Geberit.

Hos Jensen Genbrug gennemføres en rense- og opgraderingsproces, hvor brugte toiletter behandles med 90 grader varmt vand og får udskiftet indmaden. Det reducerer affaldsmængden markant og skaber et mere holdbart kredsløb for porcelænsprodukter, som i dag ikke kan genanvendes.

I opstartsfasen forventer Jensen Genbrug at kunne klargøre 5 toiletter om dagen, hvilket svarer til intet mindre end 1.000 toiletter om året.

Udviklingschef hos Jensen Genbrug, Thomas Sinding, forklarer i en pressemeddelelse, at man ved at transformere toiletter, der normalt ville ende på affaldspladsen, til genbrugs- og upcyclede produkter, giver dem en ny chance for at bidrage til et mere holdbart miljø.

Haderslev Kommune har som de første meldt sig aktivt ind i projektet og vil for fremtiden sikre, at kommunen køber genbrugte toiletter, som et led i at indfri deres ambitiøse klimamål.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111