23948sdkhjf

Silvan skifter ud i topledelsen: Her er den nye finansdirektør

Det sidste regnskab for Keld Larsen som finansdirektør i Silvan blev præget af 92 procents tilbagegang

Nu er han fortid i byggemarkedskæden. Det fremgår af en ændring i CVR. 

Silvan

  • Silvan er forhandler af det gør-det-selv-produkter til både private og professionelle. 
  • Kæden har 45 byggemarkeder på tværs af landet - samt en webshop. 
  • Silvan blev stiftet som trælasthandel i 1874, og i 1968 åbnede det første reelle byggemarked i kæden. 
  • Silvan er i dag en del af den tyske kapitalfond Aurelius Group. 
  • Adm. direktør er Klaus Dolmer. 

Kilde: Silvan

I samme register er Benny Storgaard registreret som ny mand i direktionen - og via hans LinkedIn-profil fremgår det også, at han er indtrådt som finansdirektør i Silvan-kæden. 

Benny Storgaard har en fortid som finansdirektør i WeDoBooks, mens han også har været omkring Boconcept som både finansdirektør og landedirektør i Japan. 

Mester Tidendes søstermedie RetailNews har rettet henvendelse til byggemarkedskæden for at få bekræftet udskiftningen - samt for at få en kommentar til, hvorfor skiftet er foretaget. 

Silvan er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden denne artikels deadline. 

Silvan A/S
Regnskabsår 2023 2022 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1365,4 1327,5 1392,8
Bruttofortjeneste 548,2 557,8 548,4
Resultat af primær drift 8,8 67,2 -
Resultat før skat 2,2 63,8 -
Årets resultat 4,1 49,5 31,0
Balancestatus 679,3 664,8 556,2
Egenkapital 103,7 124,1 23,1
Antal ansatte 639 624 639
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.406