I de såkaldte fakturafabrikker er det typisk håndværkere, vognmænd og servicevirksomheder, som er kunder. De har bestilt fiktive fakturaer for at dække over indtægter fra sort arbejde. Fakturaerne betales, og efter fratrækning af gebyr kommer pengene retur. Dermed er sorte penge blevet hvide. Hidtil har der været ført straffesager mod hvidvaskerne i fakturafabrikkerne. Nu gør anklagemyndigheden et forsøg på at ramme kunderne med straf. (Arkivfoto). Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Rundt om i landet er den ene kriminelle servicebutik efter den anden i de senere år blevet pillet fra hinanden.

Det er blevet til fængselsstraf til mange af de mennesker, der har arbejdet i de såkaldte fakturafabrikker og hvidvasket millioner.

Men efter et langt tilløb gør anklagemyndigheden nu forsøg på også at ramme fakturafabrikkernes kunder.

Altså de håndværksmestre, vognmænd, rengøringsfirmaer og andre, der har udført sort arbejde, og som derefter har efterspurgt fiktive fakturaer og har fået hvidvasket pengene.

353 millioner kroner blev håndteret af den fakturafabrik, som politi og anklagemyndighed fældede i Operation Outpay, og hvor millionerne blev sendt i kredsløb i Polen, Rumænien og andre steder.

Det er netop kunder fra denne sag, som anklagemyndigheden i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) nu zoomer ind på. De første af en lille håndfuld prøvesager er derfor netop sendt til retten, oplyser specialanklager Stig Paulsen til Ritzau.

Et tømrerfirma fra den københavnske vestegn og et gulvfirma fra Nordsjælland er tiltalt. Cheferne bør idømmes ubetinget fængselsstraf, fordi de købte fiktive fakturaer for henholdsvis 14 og syv millioner kroner, mener NSK.

Juridisk er der tale om et lidt af et nybrud. Det ses blandt andet af, at ordet "selvhvidvasket" optræder i anklageskrifterne.

- Så vidt jeg ved, er det første gang, at der rejses tiltale for hvidvask i sådan en konstruktion, siger Stig Paulsen.

At føre bevis for skatte- og momssvig ved en håndværksmesters sorte arbejde kan være en enorm opgave for politiet. At afdække og føre bevis for de enkelte arbejdsopgaver og betalingerne er krævende, også fordi det ofte ligger flere år tilbage, forklarer han.

I stedet mener NSK, at håndværksmesteren kan dømmes for at have hvidvasket sine egne penge, altså selvhvidvask.

Bevismæssigt er det langt nemmere. I sager om hvidvask skal anklagemyndigheden ikke føre bevis for de konkrete lovovertrædelser, som de sorte penge stammer fra. Det er nok at sandsynliggøre, at pengene er skabt på kriminelle aktiviteter.

- Vi ønsker at få afklaret retstilstanden og har derfor rejst tiltale. Vi fører sager, fordi vi mener, det er korrekt, det er ikke prøveballoner, siger specialanklageren.

I Outpay-sagen er der registreret ikke færre end 764 kunder. Men om der vil blive ført straffesager mod dem alle, hvis NSK får medhold i prøvesagerne, vil specialanklageren ikke udtale sig om.

De to første sager er sendt til Retten i Glostrup.

/ritzau/