Forskere vil skabe klimavenligt byggeri med tang og muslinger
Så længe vi mennesker har bygget huse, har vi brugt materialer fra landjorden som træ og sten, men nu vil en gruppe forskere vide, om vi ikke også kan bruge tang og muslinger.
Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering leder nemlig et nyt, internationalt forskningsnetværk – ’Building with Blue Biomass’ - der skal forske i, hvordan man kan bygge med havets biomasse.
Det skriver Videnskab.dk.
Netværket skal blandt andet se nærmere på at bruge alger som materiale i 3D-printere, hvordan muslingeskaller kan bruges i beton, og hvordan ålegræs kan blive til isolering.
- Vi vil gøre det mere muligt at sænke udledninger og lagre CO2 i vores byggematerialer gennem arkitektur, siger Paul Nicholas, leder af det nye forskningsnetværk og lektor i arkitektur ved Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, til Videnskab.dk.
Er allerede i brug
Selvom forskerne kaster sig ud i noget, der kan lyde meget nyt, er såkaldt ‘blå’ biomasse allerede i brug nogle steder.
Det danske firma Søuld bruger for eksempel ålegræs til at producere akustiske vægpaneler, og det bliver brugt som hustage på nogle historiske huse på Læsø.
Muslingeskaller kan også tørres og bruges som erstatning for kridt i cementproduktion, hvor de allerede udgør en lille del af nogle producenters produkt.
Men hvad er fordelene ved at finde byggematerialer på havets bund?
For det første er de biogene materialer, altså materialer fra planter og dyr, der derfor lagrer CO2 i sig.
Nogle af vores byggerier bruger allerede træ, der også er biogent, men det kan tage ret lang tid at dyrke træ for at få ét i god størrelse.
- Til sammenligning kan nogle typer tang vokse 60-70 centimeter om dagen. Og kan dyrkes uden brug af pesticider, påpeger Paul Nicholas.
Alger kan også presses sammen og bruges som isolering eller som erstatning for komponenter af beton — noget, som forskere allerede arbejder på i Australien.
Kan gavne både havmiljø og klima
Ud over bestemte måder at bruge materialerne på vil det nye forskningsnetværk også gerne se på, hvordan materialerne kan produceres, hvor stor skala det kan foregå i, og om det kan foregå miljørigtigt.
Muslingeskrab kan for eksempel være ødelæggende for havbunden. Det er mere skånsomt at dyrke muslinger på liner, og det kan bidrage til en bedre vandkvalitet.
Ålegræs er også af interesse, fordi det er en nøgleart i mange danske marine økosystemer.
Samtidig har vi aldrig haft så lidt ålegræs, som vi har nu. Desværre har det ikke været helt nemt at genplante, og ‘produktion’ af ålegræs stammer ikke fra dyrkning, men fra naturligt opskyl, der kan samles ind på stranden.
- Den nye naturbeskyttelsesforordning fra EU vil nok også kunne bruges som løftestang til at genoprette vores ålegræs-enge, så det er bestemt en mulighed at kigge nærmere på, siger Annette Bruhn, seniorforsker i marine ressourcer ved Aarhus Universitet, der ikke er tilknyttet forskningsnetværket, til Videnskab.dk.
Der er altså al mulig grund til at ville afsøge muligheder, for ud over globale klimaforandringer har Danmarks havmiljø bestemt også set bedre dage.
- Det er nu gået så vidt, at man har holdt en symbolsk begravelse for Vejle Fjord, siger Paul Nicholas til Videnskab.dk:
- Så for et land som Danmark er det meget attraktivt at finde en løsning, der kan hjælpe både klima og miljø på en velgennemtænkt måde.
