23948sdkhjf

Sådan holder I varmen i kulden, mester

Med inspiration fra outdoor-miljøet kommer arbejdstøjsproducenten Blåkläder nu med et tip, der skal få håndværkeren varm gennem den kolde vinter

Så fryser man, så sveder man, og så fryser man gudhjælpemig igen. Vinteren kan være streng for landets håndværkere, der veksler mellem hårdt fysisk arbejde og stillestående perioder, og den helt rigtige påklædning kan være svær at finde.

Derfor har arbejdstøjsproducenten Blåkläder kigget mod outdoor-folket, og det får nu virksomheden til at slå et slag for det velafprøvede tre-lags-princip, der sikrer, at man kan holde sig både varm og tør gennem hele arbejdsdagen.

Lag 1 – skub fugten væk.

Det første, inderste lag skal sørge for at føre fugt og overskudsvarme væk fra kroppen. Basislaget er typisk lavet af polyester og er ideelt for håndværkere, der udfører hårdt fysisk arbejde og derfor sveder meget. Materialet fører fugten væk fra huden og tørrer hurtigt. 

Det første lag kan også være lavet af uld, idet uld indeholder keratin, der absorberer fugt og bakterier. Det sikrer, at tøjet ikke kommer til at lugte af sved og holder sig friskt i længere tid uden behov for hyppige ture i vaskemaskinen. Uld har også evnen til at holde kroppen varm, selvom ulden bliver fugtig.

Lag 2 – isoler mod kulden

Andet lag er det, der regulerer kropstemperaturen. Hovedfunktionen her er at isolere og transportere fugten væk. Syntetisk materiale som eksempelvs en fleece-jakke eller en isoleret vest er ideelt som varmende lag, påpeger arbejdstøjsproducenten. Laget bruges således til at kontrollere varmen, og man tager det ganske enkelt af eller på, når temperaturen skifter, eller når man veksler mellem høj og lav arbejdsintensitet.

Lag 3 – beskyt mod elementerne

Det sidste lag er håndværkerens værn mod vind, regn og kulde og hjælper kroppen med at holde varmen samtidig med, at overskudsvarme- og fugt kan slippe ud gennem dette sidste lag.

Åndbarheden angives ofte med en RET-værdi (Resistance to Evaporative Heat Transfer), og jo lavere tallet er, jo højere er åndbarheden. Når det gælder for eksempel en jakkes vandtæthed, måles evnen til at modstå vand i millimeter som en vandsøjletryk. Jo højere værdi, desto mere vandtæt er materialet.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094