23948sdkhjf

Maskincentrum A/S ny Case IH forhandler i Aulum

Så er der sat navn og sted på den Case IH forhandling, som Salling Traktorservice A/S, Nordvestjysk Traktorservice A/S og Sørensen og Lynggaard A/S har stiftet sammen. Det nye selskab hedder Maskincentrum og får adresse i Aulum
I løbet af kun 14 dage er der skabt en ny forhandling af Case IH i Aulum.

- Vores nye selskab har vi valgt at kalde Maskincentrum A/S. Det gør vi blandt andet, fordi det får hjemsted i Aulum, der ligger næsten i centrum af området, fortæller Carsten Carøe Sørensen og Peter Nielsen.

De to er indehavere af henholdsvis Sørensen og Lynggaard med hjemsted i Viborg og af Salling Traktorservice A/S ? Nordvestjysk Traktorservice A/S med hjemsted i Spøttrup og Hurup - og nu i fællesskab af Maskincentrum A/S.

For ingen skal være i tvivl, pointerer de, at de fortsætter hver deres maskinforretninger uændret. Der er således ikke tale om en fusion mellem de to.

Maskincentrum A/S har købt de bygninger, som hidtil har været anvendt af Nic. Nielsen A/S, der ophørte i midten af januar 2015.

- Vi har også overtaget flere medarbejdere fra den ophørte forretning.

Kunderne bliver derfor fortsat betjent af professionelle Case IH folk med mange års stort kendskab til mærket. Desuden tager vi den gode service med, vi er kendt for i vores forretninger hver især, fastslår de.

Den nye maskinforretning åbnede i mandags den 9. februar .

Fuld tryghed for kunderne

Det siger sig selv, at det giver noget turbulens, når en maskinforretning ophører pludseligt.

- Men vi står bag kunderne, der handlede hos Nic. Nielsen.

- Derfor overtager vi også gerne den service, der er på Case IH produkterne, siger de to nye ejere af Maskincentrum A/S

Det betyder bl.a., at kunderne med nye Case IH løsninger købt i Aulum fortsat er omfattet af en garanti, og derfor trygt kan bruge den nye maskinforretning på Smedegade i Aulum.

Udover at forhandle Case IH får den nye maskinforretning også salg af andre landbrugsmaskiner samt have- og parkløsninger til såvel professionelle som private.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094