23948sdkhjf

Svende samler skrot til kamp mod kræft

Tømrerfirmaet Egon Olsen & Søn a/s lod i november måned overskægget gro i den gode sags tjeneste sammen med team Jyske Mo Bros. Jyske Bank i Greve står bag gruppen, der vandt førstepladsen i Danmark med en indsamling på over 78.000 kroner til kræftforskning
Movember bød på ekstra meget skæg hos Egon Olsen & Søn.

Sammen med Jyske Bank Greve er adm. direktør Michael Hoff-Møller og grundlægger Jesper Olsen gået aktivt ind i Movember-kampen, der går ud på at samle penge ind til forskning i kræft, der rammer mænd.

Sammen med banken og fire andre kunder bakker de op om den vigtige sag.

- Kvindernes bryster har altid fået stor opmærksomhed, nu synes jeg det var tid til at tage hånd om kuglerne, fortæller Michael Hoff-Møller om sin deltagelse.

Svendene støtter også

Virksomhedens godt 40 svende og lærlinge har bakket op om projektet og deres chefer ved selv at lade skægget gro, men også med kontant støtte, da det efter afstemning blev besluttet at donere værdien af den skrotbunke der har hobet sig op i løbet af året.

Svend Lars Wilhelmsen er en af dem, der bakker op.

- Vi har nok alle haft nogen inde på livet, der har været ramt af kræft og i forvejen støtter jeg projektet sammen med min familie. Nu er det så rigtig positivt, at vi kan stå sammen hos Egon Olsen & Søn og støtte et formål de fleste har en god indstilling til, fortæller han.

Normalt sælges svendenes indsamlede skrot til en skrothandler, men denne gang blev det til 3.500 kroners støtte til kampen mod kræft.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094